Om Injurymap
Injurymap er en dansk sundhedsvirksomhed, der tilbyder digital og hybrid fysioterapi via vores app, online videokonsultationer og fysiske konsultationer. Vi består af ca. 20 medarbejdere og til daglig har vi kontor i København K, tæt på operaen, hos Health Tech Hub Copenhagen.
Læs mere om Injurymap på vores hjemmeside.
Din rolle som studentermedhjælper
Injurymap er i rivende udvikling, og vi søger derfor en dygtig og service-minded studentermedhjælper med flair for kommunikation. Som en del af Injurymap får du mulighed for faglig udvikling i tæt samarbejde med din leder og et godt kollegialt fællesskab.
Dine arbejdsopgaver vil b.la. omfatte:
Generelt at varetage og udvikle vores kommunikation rettet til brugere og patienter.
Teknisk understøttelse af vores fysioterapeuter.
Varetagelse af kundesupport og CRM-opgaver, herunder telefonsupport og håndtering af kundehenvendelser.
Diverse administrative opgaver.
Som studentermedhjælper hos Injurymap vil du desuden have rig mulighed for at forme dine egne arbejdsopgaver ud fra dine faglige interesser, ligesom du vil have mulighed for at bidrage med dine ideer til forbedring af vores produktudvikling, kundeservice og kommunkation.
Din profil
Vi forventer, at:
Du er i gang med en videregående uddannelse
Du har interesse for digital sundhed
Du er struktureret, initiativrig og udadvendt
Du har gode kommunikative færdigheder - både på dansk og engelsk
Du kan arbejde 10-15 timer om ugen
Sådan søger du stillingen
Søg stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV senest d 29. september. Vi kalder til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og kundesupport-ansvarlig Christian Petersen.
This job comes with several perks and benefits