Salary Unpaid

Business Development Representative (intern)

Står du i foråret 2024 overfor et praktikforløb på studiet, så har vi en god mulighed til dig, der vil prøve kræfter med salg (måske for første gang). Der er mulighed for opstart, når det passer dig. Tøv endelig ikke med at kontakte os!


Hvad skal jeg lave?

Din kerneopgave vil være at kontakte nye, potentielle kunder. De potentielle kunder vil hovedsageligt være større, internationale virksomheder med tilstedeværelse i Danmark.

Vi bestræber os på, at praktikforløbet skal være meningsfyldt for dig. Derfor er ambitionen på dine vegne, at du deltager ved de fleste, hvis ikke alle, af de møder, du booker, og gradvist får mere og mere ansvar i processen.

Du vil have mulighed for at byde ind, når vi løbende optimerer vores salgsprocesser og -strategier, eller planlægger særlige indsatser mod nye målgrupper.

Der ligger forudgående arbejde bag hvert opkald og møde, så du vil finde, at det ikke bare er at være mødebooker. Vi sælger et specialiseret produkt, og det kræver derfor research og analyse før du kan ringe til en kontaktperson eller mødes med en virksomhed.

Du vil primært kontakte potentielle kunder via telefon, men vær klar på, at LinkedIn og e-mail også benyttes. Talegaverne skal være i orden, men det skal din skriftlighed derfor også.

Der vil være øvrige salgsaktiviteter, du kan assistere på eller drive, herunder fx. udarbejdelse af salgsmateriale og præsentationer.


Hvem er du?

Hvis du kan nikke genkendende til det meste af nedenstående, er innoflow nok det rette sted:

Du drives af målsætninger og nægter at give op, før du er i mål.

Salg kan være hårdt, idet du vil få mange afslag eller blive sat i venteposition. Det stopper dig ikke – tværtimod gør udfordringen det ekstra motiverende. Du er nok også positiv af sind, fordi du tror på, at tingene nok skal lykkes, især hvis man arbejder for det.

Der skal være orden i sagerne.

Du er ikke nødvendigvis perfektionist, men du stiller krav til dig selv og dine omgivelser om, at der skal være orden og præcision. Når du lover noget, så holder du det.

Du har oplevet, at du er god til at vinde folk over på din side og få dem til at se tingene på en ny måde. 

Vores salgscyklus er lang - og frustrerende, hvis du altså er ligeså utålmodig som os andre! Hvis du både forstår og nyder 'spillet', vil du være i stand til at navigere effektivt. 

Du vil opleve at vi målrettet arbejder med at udvikle dine kompetencer med afsæt i dine karrieremål.

Det er ikke afgørende, om du har bestemte uddannelsesmæssige kvalifikationer, om du har x-antal års erfaring med SaaS salg, eller om du ved, hvad forskellen er på spaghetti og pasta. Hvis du mener, at du har kompetencer og færdigheder til at lykkes i jobbet, vil vi opfordre dig til at søge.

Inden du hopper videre og tjekker casen, vil vi dog gerne fortælle en smule mere om os, og hvad du kan forvente.


Hvem er innoflow?

Vores vision er at skabe en verden, hvor alle har lige muligheder for at få et meningsfyldt arbejdsliv uanset deres etnicitet, alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, økonomisk status eller andre forskelligartede baggrunde.

Innoflow er et SaaS startup, som hjælper virksomheder med at opnå mangfoldige, inkluderende og højt præsterende arbejdspladser ved at sikre casebaseret evaluering igennem hele employee life cycle. Innoflow gør det muligt for HR og Talent Acquisition at undgå bias, når de skal tiltrække, ansætte og udvikle talenter baseret på virksomhedens aktuelle forretningsudfordringer. På den måde hjælper vi organisationer med at opnå DE&I mål og med at finde det rette match for både dem selv og kandidaterne. Vi tror på, at det er én vej til at skabe den bedre verden, vi drømmer om - nemlig ved at minimere risikoen for bevidste og ubevidste fordomme, alt imens at alle med de rette kompetencer får chancen for at vise dem frem.

For at blive vores nye Business Development Representative (intern) vil vi bede dig om at løse en anonymiseret multiple choice test. Ved at arbejde med testen, kan du prøve kræfter med nogle af de opgaver og udfordringer, du vil blive stillet overfor i stillingen.

Rollen som Business Development Representative (intern) er ideelt, hvis du er i starten af din salgskarriere, men vi opfordrer alle, der har lyst, til at søge stillingen. Praktikforløbet er tiltænkt at være fuldtid. Vi er fleksible med startdato, lige såvel med antallet af ugentlige timer.


Det praktiske

  • Det er en ulønnet, fuldtidspraktikstilling, som særligt er relevant for studerende, der har praktikforløb som en del af uddannelsen.

  • Der er fleksibilitet til at arbejde hjemmefra, og arbejdstiden vil oftest være indenfor normal kontortid, idet det er dér kunderne kan træffes.

  • Du skal forvente at bruge ca. 20 minutter på at løse testen.

  • Du skal kunne snakke og skrive både dansk og engelsk på professionelt niveau.

  • Fleksibel opstartsdato


Rekrutteringsprocessen

Du skal løse en professionel, relevant case for at søge stillingen. Det gør du ved at klikke på 'ansøg' og udfylde de nødvendige oplysninger, hvorefter du modtager et link til at få adgang til casen.

For more information or questions please contact us at thomas@innoflow.io

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Remote work allowed
Remote work allowed

You know how you perform best. Work from your couch, your favorite cafe or abroad when you feel like it.

Work life balance
Work life balance

Carve out time for your kids, friends and personal cider projects.

Skill development
Skill development

We want to take you from good to great.

Working at
innoflow ApS

innoflow is a Danish purpose driven HR tech startup with global ambitions. Our vision is a world with equal opportunities for all to get a meaningful work life. We believe that real-life cases, solved anonymously, will dramatically improve talent pipeline, talent acquisition and talent development by uncovering true competencies, thus unleashing the full potential of individuals and organizations.

Read more about innoflow ApS

company gallery image