Startup i vækst søger engageret salgskonsulent som teamleder
Vil du med på rejsen?
Er du en erfaren leder inden for salg? Har du en passion for opkøb og salg af eksklusive genstande som Rolex ure, diamantsmykker, guld og tasker? Som teamleder vil du kombinere din salg- og købmandsekspertise med evnen til at motivere og lede et dynamisk ungt team. Du vil stå i spidsen for et team af 5 salgskonsulenter og en omsætning på over 50 mdkk.
I denne position vil du være ansvarlig for at drive vores salgskonsulentteam, løfte vores niveau inden for kundetilgang, kontraktbehandling og videresalg af genstande. Du vil også spille en nøglerolle i udviklingen af vores salgsstrategier og identifikation af nye forretningsmuligheder.
Vi leder efter en person med stærke kommunikationsevner, evnen til at bygge relationer, både internt og eksternt, i en verden hvor hver dag byder på nye udfordringer.
Hvem er vi?
Vi driver flere brands og koncepter, der alle fokuserer på køb og videresalg af genstande, kombineret med en førsteklasses kundeservice. Siden opstarten i 2018 er vi vokset fra et lille kælderlokale i København til at have kontorer både i København og Århus, med næsten 20 medarbejdere. Vi har ambitioner om yderligere ekspansion både i Danmark og internationalt.
Vores mest fremtrædende koncepter inkluderer:
Pantsat.dk - Den moderne pantelåner: Et alternativ til traditionelle lån. Vi tilbyder forbrugere en mulighed for at sælge deres genstande og efterfølgende købe dem tilbage på et senere tidspunkt. Denne løsning er især populær blandt selvstændige og forbrugere med svingende likviditet.
NordiskGuld.dk - Den traditionelle guldhandler med en digital twist. Vi specialiserer os i opkøb af skrotguld og sølv. Derudover hjælper vi forbrugere med at investere i ædelmetaller.
AnothersLegacy.dk - Nordens førende forhandler af vintage guldsmykker.
Hvem leder vi efter?
Du vil lede et team af 5 salgskonsulenter, med potentiale for flere medlemmer i fremtiden. Det er essentielt, at du er:
En dygtig leder.
Disciplineret, organiseret og kan prioritere opgaver.
Motiveret af et højt tempo, og performance-målinger.
Logisk tænkende og kan vurdere gode handelsmuligheder.
Selvom erfaring med vurdering af genstande eller branchekendskab kan være en fordel, er det vigtigste for os dit drive, læringsvilje og serviceorientering.
Dine opgaver vil inkludere:
Ansvar for teamets overordnede mål.
Træning og støtte af teammedlemmer.
Vurdering af genstandes værdi.
Kundehåndtering både fysisk og online.
Aktiv deltagelse i daglige opgaver sammen med dit team.
Sætning af daglige, ugentlige og månedlige mål.
Hvad tilbyder vi dig?
Et arbejde i et hurtigt voksende startup.
Et ungt og innovativt arbejdsmiljø.
5 ugers betalt ferie årligt.
37,5 timers arbejdsuge med forventning om overarbejde og periodiske lørdagsvagter.
Central beliggenhed i København.
Praktiske oplysninger:
Startdato: Snarest muligt.
Arbejdstid: 37,5 timer ugentligt.
Lokation: København centrum.
Ansættelsesforhold: Fuldtid.
Kontaktperson: Sander L. Rasmussen, tlf: 31 26 25 80.
Ansøgningsfrist: 21. september 2023
This job comes with several perks and benefits