Udvikler søges: Form fremtidens guldhandel!
Vil du være med til at revolutionere guldmarkedet og skabe Danmarks bedste guldinvesteringsplatform? Vi søger en passioneret og ansvarsbevidst udvikler til at få vores spændende projekt ud over rampen!
Hos os får du fuld autonomi, frihed under ansvar og muligheden for at have dit helt eget ansvarsområde. Vi har netop startet en ny forretningsgren inden for investeringsguld og har brug for din hjælp til at skabe en moderne hjemmeside, der vil imponere og overgå alle andre.
I starten af din ansættelse får du ansvaret for udviklingen af vores custom WordPress-site med integreret WooCommerce. Du vil samarbejde tæt med vores CTO, som altid står til rådighed for teknisk sparring og nye idéer. Vi skal bygge alt fra dynamiske prissystemer og ekstern lagerstyring til skræddersyede betalingsløsninger. Det bliver en spændende udfordring, og du vil ikke kede dig! Hjemmesidens overordnede skal er allerede på plads, og nu har vi brug for dig til at gøre den til Danmarks førende platform inden for guldinvestering!
nordiskguld.dk, anotherslegacy.dk og nu investeringsguld.
Vores historie er et eventyr i sig selv. For under tre år siden trådte vi ind på guldmarkedet og disruptede den gamle, traditionelle branche. Vi startede med nordiskguld.dk og erobrede hurtigt markedsandele takket være vores konkurrencedygtige priser. Vores succes tog fart, da vi introducerede Guldbrevet - en unik service, hvor danskere fra hele landet sikkert og nemt kan sende deres gamle guld ind til os og få rede penge retur. Vi opdagede desuden, at vi modtog vintage smykker af enestående kvalitet, hvilket inspirerede os til at starte anotherslegacy.dk. I løbet af blot et år blev vi Danmarks største online forhandler af vintage smykker. Nu udvider vi vores horisont endnu mere og går ind på investeringsguldmarkedet. Og det er her, du kommer ind i billedet!
Vores tech stack og din profil
Dit første projekt bliver en Woocommerce hjemmeside, så det er et must, at du føler dig komfortabel i PHP og Wordpress og har erfaring med frontend-udvikling. Efterfølgende, vil du som en del af vores udvikler-team arbejde med Node.js og JavaScript, da vores backend er bygget på disse teknologier. Erfaring med disse er afgørende både under og efter færdiggørelsen af vores nye investeringsunivers. Udover dette er der måske nogle af følgende nice-to-haves, som du opfylder:
Erfaring med REST APIs.
Integration af 3. parts systemer til Wordpress.
Erfaring med frontend frameworks, fx Tailwind CSS eller Bootstrap.
Evnen til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Forståelse for UX og design - men hvis ikke, kan vi altid få en designer på.
Vi kan tilbyde dig:
En spændende fastansættelse i et ungt startup miljø, hvor gennemsnitsalderen er under 30 år.
Flotte, lyse kontorer få hundrede meter fra Rådhuspladsen på H.C. Andersens Blvd.
Fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejde.
Direkte sparring med vores CTO og mulighed for faglig udvikling.
Variable arbejdsopgaver hvor løsningen er i højsædet, og valget af teknologi er sekundært - vi sidder med nye projekter hver måned, som altid er forskellige.
Langsigtet karriereudvikling og mulighed for at være med til at definere vores retning og succes.
Hvem er nofipa?
Vi lever af godt købmandskab og driver en række forskellige brands og koncepter, som alle tager udgangspunkt i at købe genstande, sælge dem videre og tilbyde høj kundeservice. Vi har givet gamle koncepter et moderne pift. Det har virket, og siden vi startede i december 2018, har vi haft flere tusinde kunder igennem. Vores største koncepter i dag er pantsat.dk, nordiskguld.dk og anotherslegacy.dk:
pantsat.dk - Den moderne pantelåner - et alternativ til et lån - vi tilbyder forbrugerne en løsning hvor man kan sælge sine genstande og købe dem tilbage på et senere tidspunkt. Det er særlig populært blandt selvstændige og forbrugere med svingende likviditet i deres hverdag
nordiskguld.dk - Den traditionelle guldhandler, men med en digital tilgang. Vi opkøber skrotguld og -sølv, samt hjælper forbrugere med at investere i guld og sølv
anotherslegacy.dk - Nordens største forhandler af vintage guldsmykker
Vi har vokseværk og er siden 2022 gået fra 5 til 20 medarbejdere, men du vil stadig opleve at du er med tidligt på rejsen, og er med til at definere vores retning og succes. Vi har i dag kontor i København og Århus, og planlægger de kommende år at udvide med flere afdelinger - i Danmark og udlandet. Vi prioriterer IT-systemer, værktøjer og processer højt for at levere den bedste service og oplevelse for kunden med så gnidningsfri en proces som muligt.
Organisationsstrukturen er flad, tonen uformel, og ambitionen er at blive ved med at vokse.
Det praktiske
Opstart: Hurtigst muligt
Adresse: H. C. Andersens Boulevard. 38 st. tv., 1553 København V
Arbejdstid: Fuldtid
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit CV (gerne med en GitHub-profil eller eksempler på kode, du er stolt af). Har du spørgsmål, så tøv ikke med at sende en mail eller finde Morten på LinkedIn.
Bliv en del af vores eventyr og hjælp os med at forme fremtiden for investeringsguld!
This job comes with several perks and benefits