GoMore vil gerne have mest muligt ud af verdens ressourcer. Vi er en grøn virksomhed, der hjælper mennesker med at dele biler i Danmark, Sverige, Finland, Schweiz, Østrig og Spanien.
Lige nu leder vi efter en serviceminded og skarp dansktalende kollega til vores Rental Team i Danmark med start hurtigst muligt. Vi søger en kollega, der motiveres ved tanken om at hjælpe nye brugere i gang med biludlejning og servicere vores +1000 eksisterende Nøglefri udlejere.
Stillingen er fuldtid og finder sted fra vores skønne lokaler i indre København. Du vil referere til vores Head of Operations. Du bliver en del af vores Customer Experience afdeling på 25 personer, hvor vi arbejder på konsekvent at levere den bedste service til vores medlemmer i Danmark. Du skal derfor motiveres af at hjælpe andre og samtidig være god til at lytte, mægle og effektivt løse alle henvendelser fra vores medlemmer.
Håndtere henvendelser fra vores medlemmer via mail og telefon angående Nøglefri udlejninger.
Kontakte interesserede udlejere og hjælpe dem til at komme i gang med at udleje bil på GoMore.
Booke biler ind til Nøglefri installation hos de værksteder GoMore samarbejder med.
Sikre betaling for Nøglefri abonnement oprettes.
Drive kampagner som f.eks. har til formål at øge vores Nøglefri-flåde eller sikre kvaliteten af bilannoncer.
Udføre ad hoc opgaver der forbedrer arbejdsgange i teamet og den generelle kundeoplevelse.
Levere suveræne oplevelser for vores brugere.
Forvandle ethvert problem til en god oplevelse.
Arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team.
Møde vores medlemmer i øjenhøjde og på en empatisk måde.
Tage initiativ til at engagere sig i arbejdet med at optimere vores service, platform og koncept.
Sprede godt humør blandt kollegaer og vores medlemmer.
Kommunikere klart på dansk og engelsk i tale og på skrift.
Kendskab til og erfaring med biler og forsikring er en fordel, men er ikke et krav.
Send os hurtigst muligt en kort ansøgning om hvorfor du er den rette til opgaven. Vi vil gerne høre, hvem du er, hvad du tidligere har lavet, og hvorfor du gerne vil arbejde i GoMore. Ansøgningen skal være max. én side + CV med foto. Vi glæder os til at høre fra dig.
This job comes with several perks and benefits