Vi søger en ambitiøs praktikant, der vil være med til at skabe indhold til vores hjemmeside, sociale medier og andre relevante platforme. Du vil også bidrage til vores B2B- og B2G-kommunikationsstrategier og potentielt skrive pressemeddelelser og informative dokumenter.
Updropp arbejder for at gøre elektronikaffald til ressourcer, ved hjælp af direkte genbrug og cirkulær økonomi. Vi gør det ved at opsætte centrale drop-off stationer, vi kalder Uptainere. Her kan borgere aflevere elektronik, de ikke længere benytter i husholdningen. Andre kan herefter finde elektronik i Uptaineren, og tage det med hjem for at give det nyt liv. Der vil blive tilknyttet en app til Uptainerene, for at give et overblik og opfordre til bæredygtig adfærd.
Vi leder efter en person, der brænder for at skabe (især skriftligt) indhold og har en god forståelse for kommunikation og markedsføring. Som vores kommunikationspraktikant vil du have en række forskellige opgaver og vil få muligheden for at tage del i hele processen fra idéudvikling til publicering.
Arbejdsopgaver:
Skabe indhold til vores hjemmeside, sociale medier og andre relevante platforme
Bidrage til vores B2B- og B2G-kommunikationsstrategier
Skrive pressemeddelelser
Lave informationsmateriale
Evt. grafisk opsætning ifb. med ovenstående
Vi forestiller os, at du er:
Studerende inden for kommunikation, markedsføring, journalistik eller en lignende uddannelse
Stærk skriftlig og mundtlig kommunikationsevne på dansk og engelsk
Kreativ og har interesse for kommunikation og markedsføring
Gerne har erfaring med at skrive, redigere og publicere indhold på forskellige platforme
Praktisk information:
Praktikken er umiddelbart til opstart august/september med en løbetid på 3 - 5 måneder. Vi er dog fleksible, hvis du har andre behov.
Ulønnet praktik
Vi har kontor i København
Der er mulighed for fjernarbejde
Ved interesse kan du sende ansøgning og CV gennem The Hub. Spørgsmål er også velkomne via den oplyste e-mail. Vi opfordrer alle der har interesse for kommunikation og markedsføring at ansøge uanset erfaring og kompetenceniveau.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Sara Mandrup Holt, stifter af Updropp
This job comes with several perks and benefits