🚀Product launch🚀 Click here to learn more about The Hub’s new products.
Om ViggoEnergy
Vi har vokseværk og mangler en kollega til at hjælpe os med at få fat på de helt rigtige lokationer til vores ViggoEnergy lynladere. Vil du gerne være en del af et impact tech startup, der sætter fart på udrulningen af lynladere i Danmark? Og vil du gerne udnytte din salgs- eller relationsopbyggende erfaring fra ejendoms- eller elbilbranchen til at gøre en positiv forskel? Så er du måske vores nye kollega.
ViggoEnergy er søstervirksomhed til det 100% eldrevne taxiselskab, Viggo, og er stiftet med det formål at udrulle et strategisk netværk af lynladere, primært i urbane eller strategiske områder. Vi har forpligtet os til at være en aktiv spiller i den grønne omstilling, hvorfor alle vores lynladere er tilgængelige for både erhvervsdrivende, private elbilister og chauffører fra hele branchen.
Ansvarsområder og opgaver
Vi søger en Network Developer, der får ansvaret for at opbygge og kvalificere en pipeline af lokationer med dertilhørende underliggende juridiske aftaler. Vores ideelle nye kollega har stor båndbredde og er indstillet på at udføre opgaver af meget forskellig karakter. Kandidaten har eksempelvis til opgave at "sparke døre ind" til potentielle grundejere, sørge for at få selve aftalen på plads (ingen forventning til juridisk viden) og herefter varetage designprocessen af vores lynlade-hubs i samarbejde med vores partnere. Vi har brug for en kandidat, der er både selvkørende, struktureret og klar til at tage et stort ansvar.
Du vil blandt andet have ansvaret for at:
Opstarte, udvikle og vedligeholde dialog med potentielle grundejere
Kvalificere potentielle lynlade-lokationer
Holde styr på opgaver og aktører i processen - regulær projektledelse og leadhåndtering (HubSpot)
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har erfaring og netværk inden for ejendomsbranchen eller har solgt ydelser til erhverv inden for lignende netværk. Kendskab til elbilbranchen, teknisk snilde og lyst til at lære nyt på kort tid vil hjælpe dig i denne stilling. Du kommer i perioder til at arbejde tæt sammen med vores B2B-salgsteam for at styrke synergien mellem Viggos mobilitets- og energiforretning. Lyst og evne til at definere og ikke mindst dokumentere processer og fremdrift vil være et krav til kandidaten i denne stilling, ligesom erfaring med projektledelse vil blive vægtet højt.
Vi er på en rejse fra start-up til scale-up og leder derfor efter en kandidat, der kan bringe både stærk faglig viden, godt humør, og ikke mindst struktur til holdet.
Derfor ser vi gerne at:
Du kommer med drivkraft, der kan være med til at ændre status quo på mobilitetsområdet.
Du formår at sætte dit relevante netværk i spil.
Du har erfaring med projektledelse og relationsopbygning.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i et voksende og ambitiøst team med højt til loftet og høj grad af selvstændighed.
Et udpræget start-up-miljø, hvor vi støtter hinanden, mens vi løber stærkt.
En uformel og direkte omgangstone på én og samme tid.
Ambitiøse og erfarne kolleger, der altid er klar til sparring og hjælp.
Stærk start-up-kultur, hvor der er kort fra ord til handling.
Konkurrencedygtig løn.
Vores lækre kontor og søde kollegaer finder du på Tømmergravsgade i den nye bydel Enghave Brygge i København. Her får du adgang til den bedste kaffemaskine, lækreste frokostordning og de hyggeligste sociale arrangementer efter arbejdstid.
This job comes with several perks and benefits
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Easy access and treehugger friendly workplace.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.
Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.