Vil du være en del af en af Danmarks næste store iværksættereventyr og være med til at revolutionere måden, vi arbejder med mental sundhed? Er du en passioneret teamplayer, som er nysgerrig af natur og drevet af at skabe resultater? Så er du nok den person, vi leder efter til at hjælpe os med at ændre den måde, vi går til psykolog på!
Muligheden
Vi tilbyder en unik stilling med mulighed for læring og sparring, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for folk, der står i deres livs krise. To dage er aldrig den samme, når du får lov til at hjælpe klienter med at tage de første skridt på deres rejse til et sundere og lykkeligere liv.
Vi er en VC-fundet og ambitiøs startup med base i København. Vi har skabt den største platform for privat psykologhjælp i Danmark og vækster massivt, og vi hjælper månedligt mere end 1.000 personer med at finde den rette terapeut for dem. Klienter går gennem et spørgeskema og bliver matchet med tre terapeuter, hvoraf din opgave bliver at sikre den gode oplevelse i form af vejledning, hjælp og støtte. Derfor er vi på udkig efter dig, som kan hjælpe os med at skalere. Du kommer blandt andet til at:
tage samtaler med klienter og hjælpe dem til at få den rigtige start på rejsen
hjælpe produktteamet med forslag til, hvordan Healper kan blive endnu bedre
lave løbende opfølgning på klienterne og sørge for, de har en god oplevelse
varetage diverse ad-hoc opgaver f.eks. administrativ hjælp mht. bookinger
rapportere løbende til vores klient lead
Kvalifikationer
Vi leder efter dig, der trives i et højt dynamisk miljø, og som vil skabe ekstraordinære resultater. Vi forventer, at du har stærke kommunikationsevner, er flydende i dansk og har et godt kendskab til den danske branche for samtaleterapi.
Derudover forventer vi, at...
du studerer medicin på universitetet
du er passioneret og drevet af at gøre en forskel for folk, som har det svært
du er skarp af person, med et salgsmindset og et godt øje for at skabe tillidsbaserede forhold
du er en teamplayer, som også løser opgaver selv uden problemer
du er strukturet og kan håndtere at have mange bolde i luften
Send dit CV og forklar kort, hvorfor du synes, vi ville være et godt match!
Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, så kontakt os meget gerne. Vi holder løbende samtaler.
This job comes with several perks and benefits