Vi søger en dansktalende kundeservicemedarbejder (deltid) som forstår at yde fantastisk kundeservice for vores mange kunder på tværs af byer og lande. Både på dansk og engelsk.
Opstart når vi finder rette kandidat.
GreenMobility er en dansk udbyder af 100% elektriske delebiler. Vores hundredevis af elbiler bringer vores kunder hurtigt gennem byen og på længere ture til f. eks. sommerhuset eller til festival. GreenMobility sørger for parkering, forsikring, rengøring og opladning af elbilerne. App'en fungerer som nøgle til bilerne og til en grøn og nem form for transport.
Vi har pt. en flåde på omkring 1600 elbiler i 7 forskellige byer fordelt i 4 forskellige lande.
Som kundeservicemedarbejder hos GreenMobility vil du indgå i et team med knap 20 andre medarbejdere.
Du bliver del af en ung virksomhed med masser af fart på. Det er vigtigt at du er omstillingsparat, da der hele tiden kommer nye tiltag som man skal forholde sig til. Du vil med dine idéer og problemløsende tilgang udvikle virksomheden. Dagligt vil du være i dialog med andre afdelinger på tværs af virksomheden.
Vi bestræber os på jævnligt at holde sociale arrangementer i teamet for at styrke sammenholdet og gøre det endnu federe at møde på arbejde! Vi har også jævnligt fredagsbarer for alle på hovedkontoret :-)
Dine arbejdsopgaver bliver bla.a.:
Hjælpe kunder med udfordringer og spørgsmål som de måtte have - telefon, mail og chat.
Hovedsageligt servicere vores danske kunder, men også vores kunder fra Finland, Holland og Belgien (På engelsk).
Verificere nye kunder.
Håndtere diverse bøder og skadessager.
Tæt dagligt samarbejde med især vores Street Team som servicerer vores biler.
Vi søger en person som:
Besidder et stort overblik og som er dygtig administrativt i forhold til at håndtere og dokumentere diverse sager/kundehenvendelser med vores kunder.
Der arbejdes med mange forskellige IT systemer så flair for denne del er en stor fordel.
Føler sig komfortabel med engelsk både mundligt og skriftligt.
En Team Player der hjælper til ved sygdom i teamet eller hvis en kollega ønsker at bytte sin vagt.
Problemløsende tankegang. Hvordan minimerer vi kundehenvendelser ved at optimere vores kundeoplevelse og backend systemer?
En medarbejder på deltid. Vagterne er hver anden weekend. Hvor der arbejdes både lørdag og søndag. Der er også mulighed for at arbejde en fast hverdagsaften og dertil mulighed for at tage ledige vagter som jævnligt fremgår.
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv som en del af holdet, så send din ansøgning til os. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg stillingen allerede i dag.
This job comes with several perks and benefits