Interesserer du dig for regnskab og økonomi og ønsker du at gøre en forskel for vores planet, miljø og biodiversitet imens du arbejder for et fremadstormende tech start-up?
PerPlants mission er at hjælpe landbrug ind i en mere bæredygtig forfatning ved at reducere forbruget af pesticider og gødning, som har en negativ effekt på vores klima, biodiversitet, helbred og vandmiljø. Det gør vi ved hjælp af fremtidens teknologier indenfor AI, deeptech og sensorer.
PerPlant bidrager til et mere bæredygtigt landbrug ved at give landmænd et præcist og brugervenligt redskab til at monitorer deres afgrøders nærings- og plantebeskyttelse behov, herunder med henblik på at reducere forbruget af gødning og pesticider i landbruget. Vores produkt er en plug&play og prisvenlig kamera-sensor, der kan monteres på traktorernes tag og genkende planters helbred via AI og eksekvere sprøjtning i real tid, således at sprøjteopgaven bliver automatiseret med vores sensor. Se følgende video for produktet: https://www.youtube.com/watch?v=btGcBDMFlt8
For mere information se vores hjemmeside: https://www.perplant.ai/
Vi søger
Vi søger en student/financial controller, som har mod på at varetage alsidige opgaver indenfor økonomi og drift i et voksende ”start-up”. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du ved det hele på forhånd, men du har gå-på-mod og viljen til at lære nyt. Derudover er du drevet af ansvar og finder det interessant at arbejde i et ungt og dynamisk miljø med højt til loftet og kort fra tanke til handling.
Du vil blive en del af økonomiafdelingen, hvor du vil blive involveret i PerPlants økonomi og forretningsstrategi. Du vil ikke være alene om at træffe beslutninger, men vi vil garantere at dine meninger, tanker og løsningsforslag vil blive taget seriøst.
Dine arbejdsopgaver vil primært være fokuseret omkring økonomiske analyser og nøgletal, bogføring og regnskab samt forskellige driftsopgaver i forbindelse med drift af perplant.ai. Du vil derudover blive involveret i vores nye forretningstiltag.
Forventninger
Du studerer eller har studeret en relevant økonomisk uddannelse
Du har en naturlig interesse for økonomistyring og regnskab
Du er nysgerrig og ambitiøs
Du er selvkørende og struktureret
Du har et godt overblik, når der er mange bolde i luften
Du snakker og skriver engelsk på professionelt niveau
Du har med fordel kendskab til dinero og salary
Om stillingen
Du vil lave løbende regnskabsmæssige opgaver som bogføring, afstemninger, moms samt diverse indberetninger mv.
Du vil lave økonomiske analyser til beslutningstagning og rapportering
Du vil varetage ad hoc-opgaver ifbm. drift af perplant.com og betalinger til leverandører
Du vil deltage aktivt i etablering, udvikling og drift af nye projekter
Om os og hvad vi tilbyder:
Vi er et ungt, dynamisk og ambitiøst team på 7 med et fladt hierarki og store drømme inden for bæredygtighed i landbruget
Vi arbejder hurtigt og effektivt, men tilbyder samtidig åbne og fleksible arbejdsforhold
Vi fokuserer på performance, men sætter også pris på at danne rammerne for en spændende og sjov dagligdag
Arbejdsplads i en innovationshub hos Københavns Universitet i et fællesskab med andre start-ups tæt på fælledparken i København
Vi favner personlig udvikling og investerer gerne i medarbejdere af den rette støbning
Alt den kaffe og snack du kan ønske dig
Praktisk
Jobbet er lønnet og med start snarest mulig. Forløbet vil give dig stor indsigt i arbejdet hos et start-up og bæredygtig forretningsudvikling. Derudover kontakter til samarbejdspartnere der på sigt kan afføde evt. nye beskæftigelsesmuligheder. Der er også muligt at forløbet fører til en fastansættelse hos PerPlant.
Adresse:
Science Innovation Hub, Universitetsparken 1, 2 sal, 2100 København
This job comes with several perks and benefits