Leder du efter et deltidsjob hvor du kan udfolde din passion indenfor kommunikation og blive en del af et ungt og dynamisk miljø i en startup virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling? Er du glad for at for at kommunikere med andre mennesker og brænder du for at give service i verdensklasse? Har du en interesse for kundeservice, og måske har du allerede stiftet bekendtskab med en kasseløsning?
Hvem er du - og hvordan kan du skabe ekstraordinære oplevelser for vores kunder?
Du er proaktiv, oprigtig, og er hjælpsom af natur
Du er ydmyg, respektfuld og ærlig - både overfor kollegaer og kunder
Du elsker udfordringer, tager ansvar og kan lide at gå forrest
Du trives med at have flere bolde i luften, og motiveres af at løfte i fællesskab
Vi leder efter dig, der er passioneret for, at give kunderne den bedste oplevelse. Du ser muligheder i udfordringer og har erfaring med kundeservice. Det er vigtigt at du kan kommunikere på både dansk og engelsk, og hurtigt evner at handle på kundernes udfordringer. Tidligere erfaring med hubspot er et stort plus, men ikke et krav.
Du er mødestabil og klar på en travl hverdag med skiftende arbejdsopgaver. Vi søger en teamplayer, der stiler efter at forbedre og udvikle sig, og som tager ansvar for, at hele teamet når de opsatte mål og resultater.
Hvordan ser din hverdag og opgaver ud?
Dine arbejdstider vil varierer fra mandag - fredag i tidsrummet 08.30-16.00 Derudover vil der være vagter der skal tages i weekenden lørdag og søndag klokken 10.00-16.30
Vi åbner for telefonen klokken 09.00 i hverdagene og 10.00 i weekenden. Her sidder vi klar til at hjælpe vores kunder med alt fra printer og terminal problemer, til opsætning af deres butik
Besvarelse af kundehenvendelser på e-mail
Klargøring og afsendelse af hardware
På sigt vil det være muligt at få yderligere ansvarsområder, som f.eks onboarding af kunder, eller udarbejdelse og opdatering af vores support forum
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, og vi afholder løbende samtaler indtil de rette er fundet.
En kort telefonsamtale
Første samtale med leder og kollega
Anden samtale med leder og kollega, hvor der vil være fokus på caseopgaver
Om Shopbox
Shopbox er et alt-i-et mobilt POS system, målrettet de mindre og mellemstore erhvervsdrivende. Shopbox opererer på markedet for POS betalingsløsninger og supportere software og hardware. Vi har flere gange opnået status som bedste all-round løsning på markedet og går langt for at imødekomme og hjælpe vores kunder. For at give vores voksende brugerantal den bedste service på markedet, har vi nu brug for endnu en supporter i vores team.
Interesseret? Finder du jobbet interessant, så send dit CV og en motiveret ansøgning til os. Vi afholder løbende samtaler og lukker først stillingsannoncen, når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits