Vil du være med til at kommunikere og forbedre en bæredygtig forretningsmodel? Så er du måske vores nye kommunikations & SEO-praktikant hos Make It Good Again!
Om Make It Good Again
Make It Good Again er en online platform, der forbinder forbrugerelektronik ejere med lokale reparatører. Vi er ved at lave en kæmpe ændring i forretningsmodellen og platformen, og vi søger en praktikant, der kan hjælpe med at omlægge vores kommunikation og tekster på hjemmesiden, så de passer til vores nye koncept. Du vil arbejde tæt sammen med vores stifter og andre praktikanter, der arbejder med forretningsudvikling, for at sikre en optimal kommunikation af vores vision.
Dine primære opgaver vil være:
Identificere og ændre tekster på hjemmesiden, så de passer til det nye koncept og er SEO-venlige
Planlægge kampagner på sociale medier og Google Ads
Skrive pressemeddelelser og guides/artikler til hjemmesiden med henblik på at forbedre vores SEO
Udføre andre kommunikationsrelaterede opgaver efter behov
Vi tænker, at du:
Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, markedsføring eller lignende
Har en god forståelse for SEO og digital markedsføring
Er selvstændig, ansvarsfuld og proaktiv
Kan tage ejerskab og drive opgaverne fremad
Er en god kommunikator og har et skarpt øje for detaljer
Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende praktikperiode med mulighed for at arbejde med forskellige opgaver inden for kommunikation og SEO.
En arbejdsplads med en positiv og uformel kultur, hvor der er plads til at udvikle sig fagligt og personligt.
Fleksibilitet og frihed under ansvar.
Mulighed for fjernarbejde.
Praktikperioden er på 3-5 måneder og løber fra august/september. Vi er dog fleksible, skulle du have andre behov. Er du interesseret i stillingen, så send en motiveret ansøgning og CV via The Hub. Vi holder samtaler løbende og ser frem til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Sara Mandrup Holt, stifter af Make It Good Again.
This job comes with several perks and benefits