Organic search assistant

Salary Competitive

Den her stilling er for dig, som har en faglig forelskelse i digital kommunikation, og er et sted i dit liv, hvor læring står højt på ønskelisten. Hos os vil du være en del af eksekveringen af vores kunders SEO strategier i tæt samarbejde med en Organic Search Specialist.

Hvis du har erfaring med SEO, diverse CMS og eksterne analyseværktøjer er det bestemt et plus, men langt fra afgørende. For i virkeligheden ønsker vi os mest af alt en empatisk og ansvarsfuld kollega, som har et værdisæt og ambitionsniveau vi kan spejle os i.

Vi forestiller os, at du studerer noget der rimer på marketing og kommunikation og ønsker at være en del af vores lille agency i 10-20 timer ugentligt. 

Vi bor i Talent Garden på Holmen, lige bag Operaen. Her er vi en del af en større familie af entreprenante virksomheder, der også ofte mødes på tværs af kontorer til fredagsbarer, padel-kampe, frokoster, løbeklubber og alt muligt andet! For os, er det at omgive os med spændende og inspirerende mennesker enormt vigtigt for vores kultur såvel som vores hverdag. 


Om Be frank

Vi er et lille nørdet marketing agency med hjemstavn i København, kærlighed til Google, data og tætte relationer.

Vi tror på, at bureau-samarbejdet skal være ukompliceret. Det skal være ligetil. Det skal være i en dialog, som er ligefrem og oprigtig hele vejen igennem. Sådan skal det være internt såvel som eksternt. 

Vi arbejder med SEO og Google Ads for en række virksomheder, som alle har det til fælles, at de ønsker et ukompliceret bureausamarbejde. Det betyder samarbejder, hvor både forventninger og tillid er i top, hvor der ikke kun præsenteres grønne tal og data som går frem, men også de vigtige nuancer har en plads ved bordet. Hvor vi ikke bare tør at fejle, men gør det med en forventning om, at de fejl bliver italesat. For det er ikke os på den ene side af bordet, og kunden på den anden. I Be frank arbejder vi ikke bare for vores kunder, men med vores kunder. 

Hos os er det den faglige stolthed, som skal bære projektet mod vores endemål - at blive en digital inkubator, som er med til at bygge forretninger. Det endemål, vil vi elske at fortælle dig mere om! 


Om dig

Foruden et mindre crush på digital kommunikation, forestiller vi også at du:

  • Er dygtig til at kommunikere skriftligt på dansk.

  • Er i stand til at researche emner for og sammen med vores kunder, så vi ikke bare laver meningsløst tastearbejde, men producerer værdifuldt indhold - både for kunden, læseren og algoritmerne.

  • Trives med at arbejde på forskellige projekter.

  • Har en interesse for digital kommunikation, og måske også kunne se dig selv, som en del af et agency efter endt studie.

  • Finder det meningsfuldt at arbejde i en en lille virksomhed, som ikke nødvendigvis har massere af mellemledere og SOP’s på alt, men som elsker at gøre sig umage, har stærke værdier og hvor du har mulighed for at sætte et aftryk. 


Det kunne også være fedt, hvis du:

  • Har erfaring med Shopify, Wordpress og andre CMS.

  • Kan bruge Googles værktøjskasse til at forstå værdien af det vi leverer til vores kunder.

  • Forstår dig på at skrive tekster som både rammer en høj LSI score uden at gå på kompromis med læserens opfattelse af indholdet. 


… og hvis du ikke kan tjekke dem alle af, så smid alligevel en ansøgning. Vi arbejder nemlig hele tiden på at lære, forbedre og udbygge vores måder at arbejde på og vores kompetencer. Så kan du bare lære resten sammen med os!

For more information or questions please contact us at nicolai@be-frank.dk or phone number 41444460

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

New tech gear
New tech gear

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Central office
Central office

Remote work allowed
Remote work allowed

Free friday beers
Free friday beers

Social gatherings
Social gatherings

See all 11 benefits

Working at
Be frank ApS

Vi er et lille digitalt marketing bureau i København, der hjælper ejerledede virksomheder med at vinde eksisterende efterspørgsel gennem search marketing. Vi arbejder kun med organic search, paid search og copy. Det er en smal vej, som giver os mulighed for at gå i dybden i stedet for på tværs. Vi er en del af Frank Agency Collective - et fællesskab af små, specialiserede bureauer, der hver især arbejder i snævre segmenter, skabt med det formål at være åbenlyst rigtige for de få - og ligegyldige for alle andre. På tværs af kollektivet arbejder vi efter tre principper. De styrer, hvordan vi tænker, samarbejder og skaber resultater. 01. Samarbejder fra samme side af bordet Ægte fremskridt sker, når vi ser udfordringer og prioriteter med det samme mål for øje. Vi arbejder med kunden - ikke for kunden - for at nå fælles mål som ét team, med fuld alignment og tillid. 02. Frihed forpligter Vi giver radikal frihed, fordi vi tror den skaber de bedste forudsætninger, de bedste mennesker og det bedste liv. Til gengæld forventer vi at du tager ansvar, holder standarden og bærer rollen. 03. Struktur skaber fremdrift struktur gør det muligt at holde tempo, kvalitet og standard, uden at tabe os selv undervejs. det er samtidig fundamentet vores frihed bygger på. Vi bor i Talent Garden på Holmen, lige bag Operaen. Her er vi en del af et større fællesskab af entreprenante virksomheder, der mødes på tværs af kontorer til fredagsbarer, padel-kampe, frokoster, vidensdeling og alt muligt andet! For os er det at omgive os med inspirerende mennesker enormt vigtigt for vores kultur og hverdag.

Read more about Be frank ApS

company gallery image