Hos IC Robotics leder vi efter en dedikeret og passioneret Backend udvikler, der, med sine imponerende programmerings-skills (C# 🤓), kan hjælpe os med at drive og videreudvikle vores SaaS platform til at blive det mest brugervenlige og intuitive tekstværktøj til e-commerces. Lige nu har vi bl.a. kastet os over at integrere de vanvittige kræfter fra AI på platformen 🤖
Som Backend udvikler i IC Robotics vil du blive ansvarlig for at udvikle skalérbare løsninger i vores backend samt opretholde en stabil infrastruktur. Du vil arbejde med C# i .NET og benytte forskellige teknologier i din hverdag, herunder bl.a. Azure, GitHub, Sentry og Visual Studio ⚙️
Som du sikkert har lagt mærke til, har e-handlen taget et kvantespring - særligt de seneste par år - og det betyder: millioner af produkter til salg online. Og millionvis af produkter online kræver millionvis af produktbeskrivelser, der skal skrives 🥱
Derfor har vi udviklet en software, der kan automatisere tekster på baggrund af struktureret data. Vores primære målgruppe er danske og internationale e-commerces, som vi hjælper med at spare tid på at skrive geniale produktbeskrivelser, så de kan vækste og skalere i et langt højere tempo 🚀
📈 Lidt tal til de nysgerrige
I løbet af 2022 genererede vi intet mindre end 2.953.239 tekster til kunder som bl.a. TeeShoppen, Luksusbaby, Sportmaster og L'Oréal.
Tekster genereret pr. kunde (gennemsnit) = 72.030
Tid brugt pr. genereret tekst (gennemsnit) = 0,8 sekunder
72.030 * 0,8 sekunder = 16 timer
Det har altså taget 16 timer for IC Robotics at generere tekster til én kunde i løbet af ét år. Hvis en content writer havde brugt blot 10 min. pr. tekst på at skrive dem manuelt, ville det i stedet have taget 12.000 timer (en fuldstidsmedarbejder arbejder ca. 2.000/året) 👀
Vi er et ungt startup - over stadiet der hedder mors og fars kælder men før stadiet, der hedder hundredevis af ansatte og 🦄-status. Vi er 10 ansatte med vidt forskellige baggrunde, som alle er motiveret af at skabe et verdensklasse produkt og en fantastisk arbejdsplads.
Vi hjælper allerede nogle af de største og mest anerkendte e-commerces med at automatisere deres produktbeskrivelser. Vi er økonomisk bakket op af investorer og er på en rejse uden lige for at hjælpe e-commerces med at skalere hurtigere og fjerne manuelle arbejdsgange.
Vores kontor har en formidabel lokation på Toldbodgade i København, og i vores lille team vil du spille en stor rolle og få masser af medansvar. Og en lille bonus-info til de tørstige, så har vi naturligvis en øl-hane i væggen 🍻
Du vil blive en del af vores lille men stærke udviklingsteam, der hver dag knokler benhårdt for at udvikle funktioner, der sikrer, at både nye og eksisterende kunder får mest muligt ud af produktet.
Den grundlæggende kodning i softwaren er udviklet, så du vil som Backend udvikler primært fokusere på at udvikle nye funktionaliteter og sikre skalerbarheden og automatiseringen af platformen. Vores Frontend udvikler sørger for at gøre det lækkert at se på 💅🏼
I samarbejde med resten af teamet, vil du være med til at definere, estimere, udvikle, teste og dokumentere de funktioner, vi udvikler til - og sammen med - vores kunder. Du vil desuden bistå i teknisk support, hvis der fx er problemer med integrationer eller bugs på platformen.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
Udvikle skalérbare og distribuerede Backend-løsninger
Definere, designe og udvikle geniale funktioner til vores kunder
Teste, implementere og dokumentere nye funktioner på platformen
Bygge en stabil og skalérbar data- og softwareinfrastruktur
Arbejde tæt sammen med frontend og sikre en smidig integration af frontend og backend
Være up-to-date med nye trends og teknologier inden for backend-udvikling
Troubleshoot og debug problemer der opstår på platformen
Udvikle og vedligeholde integrationer til en lang række CMS platforme
Som en del af en startup, hvor alle hjælper der hvor de kan, vil du få en bred palette af opgaver og ansvar. Vi vægter derfor højt, hvis du er initiativrig og samtidig ikke er bange for at løbe med bolden. Du får til gengæld rig mulighed for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver og at udvikle dig både personligt og fagligt.
Har erfaring med C#, .NET og Microsoft Azure
Kan levere koder af høj kvalitet og er drevet af at optimere arbejdsmetoder og processer
Er passioneret omkring teknologi og ønsker at arbejde med de nyeste teknologier
Er en team-player der gerne vil dele ud af sin viden og lære fra andre
Kan sætte dig ind i en forretning og et produkt og formå at oversætte det til tekniske løsninger
Har stærke kommunikationsevner og kan forklare komplekse emner i et forståeligt sprog
Har stærke problemløsningsevner og viljen til at tage ejerskab over opgaver
Lærer hurtigt og er i stand til at opfange nye teknologier hurtigt
Oprigtig synes det ville være sjovt at være en del af en ambitiøs startup
Foretrækker at arbejde de fleste dage på vores kontor og være med til at opbygge en stærk og social virksomhedskultur
For os er det ikke så vigtigt, hvilken uddannelse du har (eller ikke har). Vi vægter et naturligt talent for at arbejde med teknologi og erfaring med kodning.
Da vi forventer (og har brug for), at du hurtigt er selvkørende, vil det være en fordel, hvis du har et par års erfaring med Backend-udvikling - gerne i en lignende stilling.
En unik mulighed for at få praktisk erfaring med at bygge og skalere en SaaS-platform 🤖
Plads til at vokse personligt og professionelt sammen med et lille, men ambitiøst team 🚀
Årlige firmature 🎊
Bunkevis af sociale events 🕺🏻
Mandagscroissanter 😎
Du sidder lige nu i dette sekund foran en unik mulighed for at blive en del af en virkelig sjov og ambitiøs rejse, sammen med et hold af mega-passionerede hoveder 🙇🏽♀️ Derudover taber vi nogle gange de priser, vi ellers er nomineret til (seneste bedste e-handelsværktøj), goofer rundt på kontoret og bliver ultra-hypet, når vi når de mål, vi sætter os for 🏆
Vi er en klassisk startup med alt, hvad det indebærer; et ungt arbejdsmiljø, fleksibilitet, op- og nedture, massere øl og et socialt fællesskab. Men vigtigst af alt, så lærer og udvikler vi os hele tiden!
Hvis du drømmer om at blive en del af et spændende Saas-🚀, og ovenstående lyder som dig, så send os endelig dit CV 📩
For mere information om stillingen, eller hvis du vil uddybe din profil, finder du kontaktoplysninger herunder.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn ift. en startup med mange udviklingsmuligheder og potentielle ansvarsområder.
Opstart vil være hurtigst muligt - vi vægter dog at finde den rigtige fremfor at ansætte hurtigt. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
This job comes with several perks and benefits