Legal counsel
Ser du dig selv i et ambitiøst og tempofyldt miljø, hvor vækst og faglig udvikling går hånd i hånd, og finder du det naturligt at påtage dig ansvar?
Ville du kalde dig selv en juridisk generalist i besiddelse af en stærk forretningsforståelse, og trives du med at være the “go-to” person for en bred daglig kontaktflade?
Så håber vi du har lyst til at læse videre, for du kunne meget vel være det rigtige match til vores Legal Counsel stilling, hvor du vil arbejde tæt sammen med interne såvel som eksterne stakeholders, og påtage dig ansvaret som vores primære juridiske vejleder. Du vil selv være med til at forme rollen, og vil i høj grad have indflydelse på din prioritering af opgaver.
Hvem er vi?
Ageras er en ambitiøs samling af Fintech-virksomheder, med en fælles mission om at hjælpe små virksomheder til succes.
Vi er på en fantastisk vækstrejse, og har brug for en kollega med stærke juridiske kompetencer på vores team.
Hvorfor arbejde hos os?
Først og fremmest er vi på en kæmpe vækstrejse, som skaber løbende muligheder for din videre karriereudvikling. Vi går op i vores arbejde, men vi er også seriøse når det kommer til at have det sjovt sammen. Vi har mange sociale arrangementer, og går op i at give dig muligheden og friheden til at udvikle dine kompetencer i den retning du ønsker. Yderligere er vores kontor placeret på Rådhuspladsen, med Københavns bedste udsigt (hvis vi selv skal sige det).
Teamet
Du bliver vores eneste, og vigtigste juridiske fagperson, på et team bestående af 11 Finance og P&C kollegaer, der anser det som vores fornemmeste opgave at supportere hele forretningen.På den baggrund vil du være med til at sikre at vores daglige drift forløber glat globalt.Vi ser gerne at du er med til selv at forme stillingen og er derfor åbne overfor dit input.
Dine opgaver vil omfatte:
At holde juridiske processer og dokumentation opdateret samt udføre løbende servicetjek
Intern og ekstern juridisk support og sparring, herunder samarbejdsaftaler med leverandører
Løbende opdateringer og ejerskab af “terms and conditions” for alle vores produkter, danske som udenlandske
Juridisk sparring i forbindelse med udarbejdelse af externs materiale i forbindelse med salg og anden forretningsudvikling
Bistå i forbindelse med evt. uoverensstemmelser med eksterne samarbejdspartnere
Løbende dialog med eksterne advokater
Ejerskab samt vedligeholdelse og opdatering af vores standard juridiske dokumenter, herunder vores Warrant program
Vedligeholdelse af vores Compliance Program, der sikrer overholdelse af gældende lovgivning – Specielt GDPR og AML vil kræve dit fokus
Agere gate-keeper på vores corporate data room, som i øvrigt er fuldt ud opdateret og blot kræver vedligeholdelse
Deltagelse i due diligence ved M&A aktiviteter
For at få success i rollen er det vigtigt at du finder det naturligt at tage ejerskab og arbejder struktureret med høj præcision og kvalitet.
Vi forestiller os at du:
Har en relevant akademisk baggrund, fx som Cand.merc.jur eller cand.jur.
Har 4-5 års erfaring indenfor en lignende stilling
Er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale
Besidder stærke analytiske evner og arbejder selvstændigt
Har en indgående kendskab til due diligence
Har et indgående kendskab til EU lov
Er forretningsorienteret og i stand til at kombinere kommercielle overvejelser med juridiske betingelser
Evner at arbejde med korte deadlines
Interesseret?
Nu hvor vi har fanget din opmærksomhed, er det din tur til at fange vores. Send os dit CV og et par ord om dig selv. Alle ansøgninger bliver løbende vurderet, men du kan forvente at høre fra os inden for 1 uge.
Ansøg direkte og ring hvis du har spørgsmål til Lindis Lundahl, People and Culture Specialist på tlf +45 31 79 17 15.
Om Ageras
Hos Ageras muliggør vi succes for små virksomheder ved at bygge det bedste økosystem omkring deres økonomiske behov. Med en ægte "scale-up-ånd" er vi i dag en ambitiøs gruppe af fintech-virksomheder med omkring 310 medarbejdere, der opererer på tværs af 12 markeder i Europa og USA. Som hjemsted for Ageras Marketplace, Billy, Kontist, Salary, Tellow og Zervant, og med økonomisk støtte fra Investcorp, Rabo Frontier og Lugard Road Capital, er vi på en mission om at revolutionerer den finansielle industri og erobre verden - intet mindre .
This job comes with several perks and benefits
