Financial controller
Trives du i et internationalt, ambitiøst og tempofyldt miljø, hvor vækst og faglig udvikling går hånd i hånd, og hvor du har masser af selvstændighed?
Er du et vidensmæssigt powerhouse når det kommer til regnskab og IFRS, og besidder du en solid forretningsforståelse?
Så håber vi du har lyst til at læse videre, for du kunne meget vel være det helt rigtige match til vores Financial Controller stilling.
Hvem er vi?
Ageras er en ambitiøs samling af fintech-virksomheder, med en fælles mission om at hjælpe små virksomheder til succes. Vi er på en fantastisk vækstrejse, og har brug for en kollega med stærke regnskabs-kompetencer på vores team.
Hvorfor arbejde hos Ageras?
Vi går op i vores arbejde, men vi er også seriøse når det kommer til at have det sjovt sammen. Vi har mange sociale arrangementer, og går op i at give dig muligheden og friheden til at udvikle dine kompetencer i den retning du ønsker.
Derudover er vi på en vækstrejse, som skaber løbende muligheder for din videre karriereudvikling.
Teamet
Du bliver en del af vores team bestående af 11 kollegaer med forskellige nationaliteter, der ser det som deres fornemmeste opgave at supportere hele forretningen og have det sjovt sammen imens.
Hvad skal du lave?
Som vores Financial Controller vil du varetage alle aspekter inden for regnskab, samt rapportering og optimering af interne økonomiprocesser. Vi operer internationalt, og du vil derfor være en stor del af at sikre, at vores daglige økonomiske drift forløber glat globalt.
Dine opgaver vil omfatte
At være med til at opbygge og implementere nye processer og systemer til at understøtte krav fra koncernen
Opdatere vores nuværende processer til at blive compliant med IFRS
Momsafstemning og indberetning
Udarbejdelse af materiale til revision i forbindelse med årsregnskab
Interne kontroller og afstemninger
Transfer Pricing
Afstemning og periodisering af balancekonti
Løsning af komplekse regnskabsspørgsmål på tværs af koncernen
Sikring af kvalitetskontrol af transaktioner og finansiel rapportering
Assistere vores Financial Manager med daglig sparring og supportering af øvrige kollegaer i afdelingen
Hvem er du?
For at få succes i rollen er det vigtigt at du trives med at gå den ekstra mil for at levere høj kvalitet og præcise data. Du kan lide at dele ud af din stærke finansielle “værktøjskasse” til dine kollegaer, og som person arbejder du detaljeorienteret og tager ejerskab over dine opgaver.
Du har en relevant teoretisk uddannelse
Erfaring indenfor IFRS
Omkring 4-5 års erfaring fra en lignende rolle eller indenfor revision - gerne i en international virksomhed
Erfaring med at bruge regnskabssystemer (gerne Business Central/Navision)
Solid viden om regnskabsregler - gerne internationalt
Stærke færdigheder i Excel og databaser
Har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver og en solid talforståelse samt sætter en ære i der er orden på tingene
Stor erfaring med bogføring og regnskabsmæssige opgaver - gerne internationalt
Flydende dansk og gode engelskkundskaber er påkrævet. Tysk er ikke påkrævet, men betragtes som en fordel
Hvis du ikke føler du opfylder alle kravene til denne rolle, opfordrer vi dig til at søge uanset. Vi ønsker ikke forskelligheder skal stå i vejen for at møde utrolige kandidater, og du er måske det perfekte fit til en anden rolle i koncernen.
Interesseret?
Nu hvor vi har fanget din opmærksomhed, er det tid til at fange vores. Send os dit CV og et par ord om dig selv. Alle ansøgninger bliver løbende vurderet, men du kan forvente at høre fra os inden for 1 uge.
Ansøg direkte og ring hvis du har spørgsmål til Lindis Lundahl, People and Culture Specialist på tlf +45 31 79 17 15.
Om Ageras
Hos Ageras muliggør vi succes for små virksomheder ved at bygge det bedste økosystem omkring deres økonomiske behov. Med en ægte "scale-up-ånd" er vi i dag en ambitiøs gruppe af fintech-virksomheder med omkring 310 medarbejdere, der opererer på tværs af 12 markeder i Europa og USA. Som hjemsted for Ageras Marketplace, Billy, Kontist, Salary, Tellow og Zervant, og med økonomisk støtte fra Investcorp, Rabo Frontier og Lugard Road Capital, er vi på en mission om at revolutionere den finansielle industri og erobre verden - intet mindre .
This job comes with several perks and benefits