ÅBEN søger en praktikant med interesse i kommunikation- og marketingrelaterede opgaver. Det er en unik mulighed for dig, der er på udkig efter en rolle, hvor du bliver udfordret, får ansvar og indblik i hverdagen hos et af Danmarks hurtigst voksende bryggerier. Du bliver en del af et team, hvor du vil få indblik i, hvordan det er at arbejde med alt fra salg, marketing, events, PR og design. Du vil blive inddraget i både større og mindre projekter og vil få mulighed for at tage ejerskab og udvikle egne opgaver. Derudover vil stillingen indebære diverse ad hoc opgaver, hjælp til indkøb og frokost m.v.
ÅBEN er et dansk mikrobryggeri beliggende i København. Vi åbnede i 2017 i Kolding og er siden vokset drastisk med barer i Aarhus, Roskilde og København. I 2022 åbnede vi vores nye bryggeri i København, som vil øge bryggekapaciteten markant, hvilket vil give os mulighed for at brygge mange flere af de øl, som vi elsker. Udover bryggeriet finder du på vores lokation i Kødbyen også en permanent tank bar, og i løbet af 2023 åbnes der op for en restaurant på samme lokation, hvor gæsterne vil blive placeret mellem fermenteringstankene.
At skabe oplevelser er en vigtig del af ÅBENs DNA, og derfor afholder vi løbende events og deltager i samarbejder på tværs af branchen. ÅBEN består af cirka 60 personer fordelt på tværs af bryggeriet, 3 ølbarer og kontoret i København. Du vil blive en del af ÅBEN Office - et lille team bestående af 10 passionerede og dedikerede personer, der brænder for arbejdet og for at lykkes sammen. Der er travlt, og derfor kræver det, at der samarbejdes på tværs af arbejdsområder, og man hjælper, hvor der er behov.
Arbejdsopgaverne vil variere, og du vil have mulighed for at tage ejerskab og udvikle egne opgaver, men arbejdsopgaverne kan bestå af:
Intern kommunikation via ÅBENs medarbejderapp til at styrke internt sammenhold og skabe transparens på tværs af alle barer
Eventkoordinering
Annoncering på sociale medier, herunder strategiplanlægning for annoncering; kanaler, segmentering, kampagner m.v.
Tekstforfatning til nyhedsbreve og opdateringer til hjemmeside og andre ad hoc tekstopgaver
E-mail marketing, herunder opbygning af e-mail flow, optimering af webshop flow og opbygning af mailinglister
Betalt markedsføring
Diverse ad hoc arbejde, herunder researchopgaver, hjælp til frokost, indkøb m.v.
Du er en person, der trives med at have mange bolde i luften og som motiveres af høje ambitioner. Du ser dig selv som kreativ og nysgerrig for at lære mere inden for kommunikation og marketing. Det forventes ikke, at du har tidligere arbejdserfaring indenfor dette felt, men du er på (eller har lige afsluttet) en relevant uddannelse og ønsker at dygtiggøre dig i denne retning.
Du har et godt sprog og er dygtig til at formidle budskaber. En stor del af ÅBENs kommunikation foregår på engelsk, så det vil være en klar styrke, at du er stærk på engelsk også. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og ikke være bange for at løbe med bolden. Du vil blive involveret i en lang række opgaver, og skal derfor være åben over for at tage fat, hvor der er behov.
Det er absolut ikke en forventning, at du har en stor viden om øl - så længe du har motivationen og interessen for at fordybe dig i faget, så du bedst muligt kan repræsentere ÅBEN.
Stillingen er ulønnet med base i København på vores kontor i Kødbyen.
Dato for opstart er fleksibel, men gerne 1. maj 2023.
Vi ser gerne, at praktikperioden strækker sig over minimum 5-6 måneder, men dette er ikke et krav.
Arbejdstiden vil lyde på ca. 30 timer pr uge - der kan forekomme weekendarbejde.
Lyder det som noget for dig, bedes du sende CV samt kort motiveret ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits