Er du skarp på telefonen, og vil du med på rejsen i Moxso? 🚀
Moxso er et komplet cybersecurity-værktøj, som træner medarbejdere i at identificere phishing og andre cybertrusler. På den måde minimerer vi risikoen for, at virksomheder bliver ramt af cyberangreb. Vi er et team på 7, som leder efter vores næste talentfulde mødebooker.
Din mission
Din mission her i Moxso vil være at gribe telefonen og starte en professionel dialog med potentielle kunder og booke møder med relevante beslutningstagere for implementering af vores awareness-træning og phishing-simulationer. Dit job vil med andre ord være at skabe en interesse for vores produkt, som pga. cybertruslen er enormt relevant for alle typer organisationer.
Med på salgsmissionen har du en håndfuld dygtige kollegaer, som i samarbejde sørger for, at de møder, du booker, bliver til endnu en glad og tilfreds Moxso-bruger.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Elsker at snakke med alle typer mennesker og har gode kommunikationsevner
Tager imod feedback med åbne arme og sætter pris på at lære og udvikle dig
Ser jobbet som en mulighed for at komme med på en unik rejse i en virksomhed i vækst
Er en rolig type, der tager det køligt og kæmper videre, når kunderne siger “pænt nej tak”
Er nysgerrig på og interesseret i at lære en masse om cybersikkerhed
Vores mødebookere står for mange af de nye kunder, vi byder velkommen i Moxso, og er et af de første indtryk, potentielle og nye kunder får af virksomheden. Derfor søger vi et talent, som forstår at bruge sin karisma og professionalisme til at starte dialoger, der resulterer i gode oplevelser og salg af høj kvalitet.
Erfaring er altid godt, men absolut ikke afgørende - det vigtigste er, at du har en god energi, den rette åbne indstilling og lyst til at blive en del af teamet. Vi lærer dig alt, du får brug for uanset hvad og lover, at læringskurven vil være stejl.
Om Moxso
Moxso er en ung organisation, hvor der er højt til loftet. Vi er et team, der vægter det sociale fællesskab højt og godt kan lide at bruge tid sammen til fredagsbarer og teamdage – og vi håber, du har lyst til at være med!
Vi tilbyder:
Et trygt og rart arbejdsmiljø, hvor der altid er varm kaffe på kanden
En åben og flad kultur, hvor high-performance og arbejdsglæde går hånd i hånd
Løbende sparring og feedback og garanti for masser af læring og erfaring
En lækker frokostordning – og morgenmad hver fredag
Søde kollegaer med forskellige faglige og arbejdsmæssige baggrunde
En fantastisk lokation i hjertet af Christianshavn
Vi indkalder løbende til samtaler, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen! Skal du med ombord?
Vi glæder os til at møde dig 😌
Team Moxso
Praktisk:
Stilling: Fuldtid
Arbejdstider: 8:30-16:30, mandag-fredag
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Lokation: Christianshavn
This job comes with several perks and benefits