Vil du arbejde i en virksomhed i kraftig vækst, midt på Kongens Nytorv i København, hvor der er højt til loftet og rig mulighed for at personlig udvikling? Har du en god forståelse for tal og bogføring?....... Så er du vores nye kollega!
Hvem er Revagroup.io
Hos Revagroup.io driver og udvikler vi boligportaler og har mere end 8.000.000 besøgende hver måned på vores sites og forventer over 200 mio. besøgende i år. Med andre ord; Vi har travlt!
Vores medarbejdere spænder bredt indenfor kundeservice, finans, markedsføring og IT og har hovedkontor på Kgs. Nytorv, København i smukke lokaler og nyder hver dag at samle hele holdet i vores køkken til fælles frokost og har ofte events både i Danmark og i resten af verden.
Vi er stolte af vores kultur og gør en dyd ud af det sociale og fællesskabet. Alle har en vigtig brik i virksomhedens succes. Vi er overbeviste om, at dialog og samarbejde er nøglen til vores succes og fortsatte vækst og vi vil gerne finde mennesker, der ønsker at udvikle sig som person og indenfor deres felt.
Hvem er det, vi leder efter?
Til kontoret i København, søger vi en profil, der elsker tal og gerne vil tage ansvar og vokse i rollen som Financial Controller. Du får masser af ansvar kommer til at have ansvar, for bl.a. udførelse af vores bogføring, lønadministration, finansielle rapporteringer, momsrapportering og konsolidering i tæt samarbejde med vores Vice President Finance samt eksterne bogholdere.
Du vil være en aktiv part i definere rollen og får alt den oplæring og sparring der skal til for at blive en succes hos os. Det er vigtigt for os, at du brænder for området og kommer med masser af passion for at arbejde i et ungt team og være med til at skabe fundamentet for den fortsatte vækst.
Du har formentlig erfaring med bogføring og administration enten som revisor, Financial Assistant, Controller, eller tilsvarende.
Primære ansvarsområder som Financial Controller i Revagroup.io
· Dagligt ansvar for bogføring, administration og løn
· Udførelse af den månedlige rapportering og budgetopfølgning
· Definere, optimere og overholde løbende processer i finans og administration
· Overblik og udførelse af konsolidering og interne cross charges
· Koordinering og rapportering ifm. årsrapport, moms og lign. forpligtelser
· Godkendelse af udgifter og fakturaer
Hvem er du?
· Du er skarp i problemløsning og analyser
· Fokuseret på at data kan være løsningen på problemet
· Kan bevare overblikket i pressede situation
· Typen der har styr på tingene og altid når deadlines
· Ser fordelen ved at arbejde i et dynamisk og skiftende miljø
· Er empatisk og har en respektfuld tilgang til andre mennesker
· Har et højt drive og er ambitiøs både på egne og kollegaers vegne
· Elsker at lære nyt og ser nemt løsninger i stedet for problemer
· God til at motivere dig selv og dine kolleger omkring dig
· Er udpræget team-player
Vi tilbyder
· Stort ansvar og mulighed for at sætte sit eget præg på rollen
· Personlige udviklingsmuligheder
· Masser af udfordringer og stor grad af medbestemmelse for udviklingen i afdelingen
· Support fra dygtige kolleger
· Uformel tone, skønne kolleger og masser af humor
· Højt til loftet i et ungt, dynamisk team
· Københavns smukkeste kontor; kun 20 meter fra Metroen
· Super god frokostordning
Interesseret?
Anvend venligst linket og send os dit CV.
Om os
Revagroup er en internetbaseret virksomhed med flere kendte brands indenfor lejeboligmarkedet. Vi opererer i dag på over 25 markeder og har store ambitioner for fremtiden, hvor vores altoverskyggende mål er at blive en større international spiller på verdensmarkedet for boligudlejning. Og vi er godt på vej. Vi er i over 70 medarbejdere fordelt rundt omkring på kloden, heraf sidder vi ca. 15 på vores nye kontor på Kongens Nytorv.
This job comes with several perks and benefits