Praktikforløb som Marketing Assistent

Salary Unpaid

Unmute søger en praktikant som Marketing Assistant

 

Stillingen

Som praktikant i Unmute vil du indgå i et lille & dynamisk team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har altid mange kreative jern i ilden, og du vil i et praktikforløb hos os få berøring med alle de kreative og marketingmæssige tiltag, som vi kontinuerligt søsætter. I Unmute er der højt til loftet, og derfor vil du samtidigt få rig mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver, såvel som til at fordybe dig dér, hvor du synes arbejdsopgaverne er interessante.

 

Om os

Unmute blev startet for små 2 år siden af Hans & Lucas, og efter en tur i Løvens Hule fik de en kapitalindsprøjtning fra Jesper Buch. Siden har Hans & Lucas fået endnu en kapitalindsprøjtning fra Nicolai Grue, som i dag er aktiv partner og kommer med 10 års erfaring fra reklamebranchen. Sammen skal de 3 tage Unmute til ekstreme højder, mens Jesper Buch er med på sidelinjen som investor og mentor. Den rejse håber vi du vil være en del af som praktikant – og hvem ved, måske tilbyder vi at beholde dig efter dit praktikforløb!

 

Om dig

Vi leder efter attitude og gå-på-mod, hvor du som person tager det alvorligt hvis vores engagement eller følgertal falder ;-) Vi søger ikke nødvendigvis et fancy CV. Når du hører, at vi står over for at søsætte en masse initiativer I Unmute, kilder det i maven på dig for at få lov til at være med i den proces og sætte dit fingeraftryk på brandet.

 

Dine kompetencer

Vi ser gerne, at du har kompetencer inden for grafisk design (ikke et must), og at du er komfortabel med et kamera. Du har en æstetisk sans, men praktiserer samtidig 80/20 reglen og er god til at eksekvere hurtigt på idéer. Du ved hvad der trender på tværs af platforme og har lyst til at skabe et community omkring Unmute.

 

Din arbejdsdag i Unmute

Som 4. person på kontoret kommer du til at arbejde tæt sammen med vores brand- og marketing profet, Nicolai Grue. Sammen udtænker I brand- og kampagneaktiviteter.


Dine opgaver på daglig basis vil være:

  • Medansvarlig for planlægning og varetagelse af vores Sociale Medier

  • Kreativ udvikling af content (video, billeder mm.)

  • Udtænke fede collabs med brands, influencere m.m. og varetage kommunikation heraf

  • Udarbejdelse af indhold i Canva og/eller Photoshop

  • Ad hoc. kommunikationsopgaver (blogposts mm.)


Periode

Start i marts/april 2023. Længden af praktikforløbet er fleksibelt og kan tilpasses dine behov.

 

Du kan læse mere om os på https://www.unmutegreetings.dk

 

Lyder ovenstående som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. 

For more information or questions please contact us at team@unmutegreetings.dk or phone number +4530617180

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Remote work allowed
Remote work allowed

Work life balance
Work life balance

Working at
UNMUTE FRAMES

UNMUTE kombinerer lyd og indretning i et nyt, fysisk format. Vi har opfundet en måde at fortælle historier på, hvor både øjne og ører er med – en æstetisk billedramme med indbygget lyd. Vores produktunivers består af to linjer: UNMUTE YOURSELF – her kan du selv uploade billede og lyd og skabe en personlig gave med stemme og følelse. Rammen bruges ofte til fødselsdage, kærlighedserklæringer, barselsgaver, familieøjeblikke eller andre begivenheder, man gerne vil gemme – og sige noget særligt med. UNMUTE ORIGINALS – en kurateret serie af samarbejder med kunstnere, forfattere og brands, hvor lyd, fortælling og design går op i en højere enhed. Her bliver UNMUTE et medie for nye typer fortællinger i hjemmet – fra poetiske lydværker til musikalske samlinger og stemningsbilleder med dybde. I en tid hvor alt forsvinder i det digitale, skaber vi et sanseligt, analogt alternativ. Vores mission er at styrke relationer gennem lyd, æstetik og nærvær. Vores vision er at gøre UNMUTE til en ny, global livsstilskategori – hvor hjemmet og historien får en stemme.

Read more about UNMUTE FRAMES

company gallery image