Backend Laravel-udvikler til et ungt og ambitiøst team af udviklere

Salary Competitive

Er du enig med os i, at Laravel og PHP er fremtiden? Så læs videre her. 

Som backend-udvikler i 1260 er du selv med til at udforme din rolle. Vi har mange forskellige typer af opgaver - alt fra store skalerbare platforme, integrationer på tværs af systemer til mindre backoffice-systemer og datahubs. Vi rådgiver også en række virksomheder, uden selv at stå for programmeringen. Når vi siger, at du selv er med til at forme rollen, så er det fordi, vi i 1260 har en stærk tro på, at man skal have lov at arbejde med det, man brænder for, for så er man både gladest, mest produktiv og mest motiveret. 


Menneskene bag 1260

Er du socialt anlagt? Vi har løbeklub, padel-stjerner, Counter-Strike nørder, fitness, øl- og whisky-entusiaster. Vi har familiemennesker, og vi har singler. Vi har en Slack-alert til fredagsøl, som går af hver fredag kl. 15.30. Vi har vores lille firmahund, Charlie, en vanvittig frokostordning, gratis frugt, sodavand, kaffe og meget mere!

Du vil blive en del af en voksende virksomhed på ca. 35 kollegaer i alderen 23 til 48 år og fra dag ét få ansvar og adgang til en bred kundeportefølje, hvor du får medbestemmelse i, hvordan projektleverancerne foregår.

Vi ser gerne, at du er nysgerrig, social og venlig af natur (det er vi også!) og elsker at arbejde i et højt tempo. Vi hader middelmådighed, men elsker at have det sjovt, og hos 1260 har du selvfølgelig fri, når du har fri. Og vi er i øvrigt certificeret Happy Workplace af Zoios!


Din arbejdsuge som backend-udvikler vil bl.a. bestå af: 

  1. Udvikling- og videreudvikling på igangværende projekter - typisk i Laravel. Vi har både små opgaver, som løses på et par timer, og opgaver som strækker sig over flere måneder. 

  2. Briefing, udtænkning af løsningsforslag og planlægning af projekter. Du kan - alt efter dine præferencer - være medvirkende til at sammensætte og præsentere løsninger, der understøtter kundens forretning og budgetrammer bedst muligt.

  3. Sparring og code review med teamet. Vi vægter personlig udvikling højt - og det sker bedst i fællesskab.


Hvad forventer vi af dig? 

Vi har opgaver på alle niveauer, så hvis du er en skarp backend- eller fullstack-profil, så hører vi gerne fra dig uanset dit niveau og kompetencer. Men - vi ser som udgangspunkt gerne, at du… 

  • har praktisk erfaring med Laravel - samt en interesse i at specialisere dig yderligere i Laravel og PHP. 

  • har en relevant uddannelse eller som minimum et par års erfaring med webudvikling/programmering i praksis.

  • har erfaring med git.

  • eventuelt har kendskab til frontend-teknologier som Tailwind, Vue eller et andet populært JS framework. Da dette primært er en backend-stilling, er det ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du kan opsætte simple frontend-komponenter - ellers kan vi lære dig det!

 

Nysgerrig på vores tech stack?

Vi bruger et hav af teknologier, alt efter hvad der giver mening til det aktuelle projekt, men til langt hovedparten af de projekter, som du vil komme til at sidde med, vil Laravel blive anvendt til at bygge vores backend. Herudover bruger vi som regel Tailwind samt Alpine eller Vue til at bygge vores frontend, og vores build-tools inkluderer Webpack og Gulp. Vi er desuden altid nysgerrige på nye teknologier, så du er mere end velkommen til at udvide vores horisont!

Kan du se dig selv i noget af det vi skriver, men ikke det hele? Frygt ikke! Vi vokser rigtig meget, så hvis du er dygtig, skarp og har den rette attitude, så skal vi nok finde et sted du passer ind.


Vi tilbyder den rigtige profil:

  • En spændende kundeportefølje fra første arbejdsdag der rækker fra den solo-selvstændige til det store og etablerede brand med millionomsætning online.

  • En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

  • Brandopbygning og understøttelse af din faglige profil

  • En dejlig frokostordning, fri kaffe og sodavand, frugt osv. 

  • Et større kontorfællesskab med andre spændende virksomheder.


Hvad så nu?

Vi vil meget gerne se dit CV, men i sidste ende foretrækker vi at mødes til en kop kaffe.

Vedhæft derfor som minimum dit CV, så vi sort på hvidt kan læse lidt om dig selv og din erfaring.

Søg allerede i dag og senest d. 1. november. Vi indkalder løbende til samtaler og tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat og forbeholder os retten til at afslutte processen. 

For more information or questions please contact us at jse@1260.dk or phone number 30149634

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Social gatherings
Social gatherings

Free friday beers
Free friday beers

Skill development
Skill development

Gym access
Gym access

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Working at
1260 A/S

We are a digital agency with focus on performance marketing channels and web development. Founded by some of the leading experts within the field in Denmark, with a vision to make specialised teams around the specific channels - and by any means necessary not compromise on quality and results on behalf of our clients.

Read more about 1260 A/S

company gallery image