🚀Product launch🚀 Click here to learn more about The Hub’s new products.
Growth Marketing Manager til SaaS-startup i ejendomsbranchen
Vil du være med til at revolutionere ejendomsbranchen?
Og kan du gøre professionelle i branchen nysgerrige på os og samtidig overbevise dem om, at deres arbejde bliver bedre med Estaid?
Så har vi jobbet til dig.
I Estaid søger vi nemlig en Growth Marketing Manager, der kan løfte vores kommercielle output til næste niveau. Vi har ambitionerne og ved, hvor vi gerne vil hen, og du skal hjælpe os.
Hvad skal du?
Du har en entreprenør i maven kan både agere projektleder med stor kommerciel forståelse, sætte mål for hvordan marketing kan understøtte salg og planlægge hvordan vi når vores fælles kommercielle mål. Samtidig kan du selv smøge ærmerne op og eksekvere på de initiativer, vi beslutter.
Du vil være ansvarlig for at:
Generere de rigtige leads til vores salgsteam
Understøtte salgsteamet med revenue marketing, så vores leads bliver overbeviste om, at de skal være kunder
Holde styr på vores attribution, lead scoring og opfølgning, så vi kan justere og optimere vores indsatser
Koordinere, planlægge og udføre aktiviteter og kampagner med vores data partnere
Spotte og forfølge kommercielle muligheder, som kan skabe medieomtale
Din rolle er bred, og dit ansvar er stort. Grundlæggende vil din succes blive målt på det omfang som dine initiativer bidrager til Estaids målsætninger på salg. Du får til gengæld frihed til at sætte retningen for vores kommercielle initiativer, så du får de bedste rammer til at bidrage til de fælles målsætninger.
Hvad får du?
Vi vil revolutionere ejendomsbranchen, og vi er allerede godt i gang. Du bliver del af en SaaS-startup og et lille men tæt team, der samarbejder om at udvikle det bedste digitale værktøj til advokater, investorer, udviklere og andre professionelle i ejendomsbranchen.
Din arbejdstid er fleksibel, du bestemmer selv din ferie, og vi forventer, at du selv definerer og løser dine opgaver. Du er vigtigst. Hvis ikke der er styr på rammerne om dit liv, så kan du heller ikke præstere på arbejdet. Derfor tror vi på selvledelse og stor fleksibilitet, og output over tid.
Hvad tager du med?
Du har et stærkt kommercielt mindset og erfaring med marketing - og gerne i en SaaS-virksomhed. Du har talforståelse og elsker at arbejde med B2B-marketing, og så skal du være klar på at opbygge dit kendskab og interesse for ejendomsbranchen.
Du fokuserer på at skabe målbare resultater og arbejder disciplineret og flittigt for at nå teamets målsætninger.
Din optimisme og energi bidrager positivt til en sjov og produktiv hverdag på kontoret, hvor der både er plads til latter og debat.
For os er din uddannelse ikke så vigtig, men vi forventer, at du kan skabe resultater og har lyst til at være del af en voksende startup, hvor du får stor indflydelse.
Livet i Estaid
Du bestemmer, hvor du vil arbejde, men vi andre vil allerhelst være på vores kontor på Toldbodgade, hvor vi har udsigt til havnen på den ene side og Marmorkirken på den anden, og vi håber, at du får det lige sådan.
Vi diskuterer alt fra en amerikansk teenagers bjørnetjeneste til det skotske Wikipedia og Elon Musks næsten ved-køb af Twitter til ligestilling i Danmark og en eller anden random Reddit-tråd, mens vi banker hinanden i bordfodbold og runder ugen af med hjemmebryg.
Og så er den første fredag hver måned helliget til vores teamdag, hvor vi laver alt fra klatreture til keramik. Vi tror på, at vi bliver et stærkere team, når vi laver noget uden for kontoret, og det bruger vi gerne arbejdstid på.
Vi har god frokostordning og kender alle de gode bagerier til vores morgenmad hver mandag morgen, og kaffen… jah, den gør, hvad den skal.
Estaid er
Og så til det produkt og den mission, du skal tro på.
Estaid er en platform, der samler ejendomsdata og gør det nemmere for professionelle i ejendomsbranchen at finde, investere i, købe og udvikle de rigtige ejendomme. Vi vil gøre det mere transparent, tilgængeligt og effektivt at købe og sælge ejendomme. Det betyder også understøttelse af købs- og salgsproces samt facilitering af transaktioner.
Vi har eksisteret siden 2020, og vi har store og små kunder, der består af advokathuse, investorer, ejendomsudviklere, ejendomsadministratorer, erhvervsmæglere og revisorer fra hele Danmark.
Det praktiske
Din stol er ledig og vi er klar til at gå i gang, så vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rigtige.
This job comes with several perks and benefits
Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Easy access and treehugger friendly workplace.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.