Brænder du for glade kunder, og er du ekspert i at smile gennem telefonen?
Så kan det være dig vi står og mangler! Her er der nemlig tale om en helt unik mulighed.
I Kontolink er vi i gang med en spændende rejse, og udvider derfor vores Customer Success team, så vi kan fortsætte med at holde vores kundetilfredshed helt i top.
Hvem er Kontolink?
Vi er et Fintech scale-up, som er sat i verden for at hjælpe virksomheder, bogholdere og revisorer med at automatisere deres regnskabsproces via vores SaaS løsning. Det er tidsbesparende - og de fleste ender ligefrem med at synes, det er sjovt at lave regnskab.
Det er en stor opgave - men bare rolig, vi er allerede godt på vej.
Hvad laver Customer Success Teamet?
Customer Success Teamet har ansvaret for alt, hvad der omhandler Kontolinks kunder. Det dækker over alt lige fra onboarding af bogholdere og revisorer, til vores supportside på Kontolink.com, til fakturering. Og dette er blot et udklip af noget af det vi skal bruge din hjælp og dine idéer til.
Som person matcher du stillingen, hvis du:
Bliver motiveret af glade kunder og kundefeedback
Er empatisk, udadvendt og har en naturlig evne til, at få folk omkring dig til at føle sig godt tilpas
Er motiveret og engageret og ikke bange for at komme med inputs
Har interesse i, at sætte dit eget præg på processer og arbejdsgange
Er en holdspiller
Er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
Er vild med menneskelig kontakt
Ser muligheder frem for begrænsninger
Er velformuleret både i skrift og tale på både dansk og engelsk
Har du erfaring med kundeservice, er det et plus
Er klar til en rejse af de helt store
Dine primære arbejdsopgaver indebærer:
Daglig kontakt med vores kunder, som kan være alt lige fra enkeltmandsvirksomheder, til større revisionshuse.
Kundekontakt via mail, chat, telefon, videomøder, webinars mm. Her gælder både henvendelser fra vores kunder, men også proaktiv kontakt.
Få nye kunder godt ombord, igennem vores onboarding proces.
Være formidleren mellem vores kunder, vores salgsafdeling, vores udviklere og vores produktspecialister.
Hvad kan du (bl.a.) forvente af os i Kontolink?
En social arbejdsplads præget af ansvar, selvstændighed og scale-up kultur
Grundig oplæring og forventningsafstemning, så vi sikre du får den bedste opstart
Du bliver en del af et super stærkt team inden for Software as a service (SaaS)
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Customer Success Lead
Central beliggenhed på Christianshavn tæt ved metro
Du får en yderst fair løn og almindelige kontor arbejdstider
Mulighed for fleksibel arbejdsdag både på kontor og hjemme
Massere af positiv energi og gode kollegaer
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Vi afholder løbende samtaler, og ansætter så snart vi har den helt rigtige kandidat.
This job comes with several perks and benefits