Salary Unpaid
Equity 49%

Vil du være den primære drivkraft bag en ny platform til madlæring? Det her er til dig, der drømmer om at blive iværksætter, men ikke ved, hvordan du skal komme igang.

Meal Journey blev stiftet i slutningen af 2021 for at skabe en ny måde at engagere med mad på. Efter en corona-pandemi der vendte op og ned på vores måde at spise ude og hjemme på, var der behov for en service der kunne uddanne og underholde mennesker med nye, spændende madoplevelser til hjemmet. Der findes masser af opskriftsider på internettet og Masterclass viste at det brede e-læringsformat var gangbart. Derfor startede vi Meal Journey for at dedikere en medieplatform til madens verden.

I al sin enkelhed går konceptet ud på at kokke eller andre professionelle omkring måltider (kan være vin, udsmykning og alt derimellem), i samarbejde med os udarbejder 'journeys' for at lære folk om, hvordan lige præcis de lykkes med deres del. Folk kan se det gennemarbejdede indhold og lære om alt fra teknikker, henover råvare til æstetik, og få det leveret af folk der har bygget dem selv op som eksperter indenfor feltet.

Vi allierede os med en række kokke her i Danmark og lavede det første content. Vi byggede SoMe profiler, lavede lækkert content og byggede en platform til at bære det hele. Fundamentet er nu på plads, men os der har stiftet virksomheden, er ikke i en situation, hvor vi kan dedikere nok tid til projektet.

Bag projektet står Nicolas, den kommercielle stifter der har håndteret alt fra regnskab til partnerskaber og kundekontakt. Andreas, der er den tekniske medstifter med styr på alt omkring hvor vores platform og hjemmeside er bygget. Oliver, som til daglig driver et succesfuldt videohus, som producerer og tilrettelægger vores videocontent i samarbejde med hans dygtige medarbejdere.

Eftersom fundamentet er bygget og ideen stadig er god, er vi kede af vi ikke kan bruge den tid der skal til for at få projektet ordentligt på vingerne.

Derfor søger vi nu en co-founding CEO, som skal køre firmaet frem efter bedste evne. Få flere kokke, brugere og mere opmærksomhed til platformen. Teste alverdens hacks af. Smide energi og tid i det, med forhåbningen om at få omsætning eller investering op omkring projektet.

Vi er tre erfarne folk der støtter dig på rejsen og du vil få signifikant ejerandel (meget mere end os) for at give dig maksimal indflydelse på projektet, mens vi støtter dig på de områder vi har ekspertise i.


Lidt om dig:

  • Du er sandsynligvis studerende på en uddannelse der omhandler enten mad eller entreprenørskab og/eller forretningsudvikling.

  • Du er typen hvor hurtigt aldrig kan blive hurtigt nok.

  • Du er klar til at lægge minimum 30+ timer om ugen i projektet.

  • Du har en form for indkomst eller måde at leve på, der ikke afhænger af indtægt fra dette projekt det første lange stykke tid (minimum et år). Du er dog den første til at komme på lønningslisten!

  • Du er passioneret og interesseret i madens verden. Enten elsker du at spise ude eller også elsker du at lave mad.


Lidt om Meal Journey:

  • Det er et projekt i sit tidligste stadie, der mangler det famøse 'proof of concept', men som har en platform og virksomhed klar.

  • Der er lidt penge i selskabet til at køre mindre projekter frem.

  • Der er fokus fra de nuværende stifteres side på at støtte dig med alt hvad der er muligt. Hvis du ikke får succes, gør vi heller ikke.

  • Der er plads til at teste af og gøre projektet til dit eget.


Søg stillingen hvis du gerne vil have en snak med os om de nærmere detaljer, men fokuser på, at du gerne vil teste iværksætteri i sin reneste form. Vi har selv bygget andre virksomheder og ved lidt om, hvordan det skal gøres, nu skal vi bare hjælpe dig til at lykkes.


For more information or questions please contact us at nicolas@mealjourney.com

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Working at
Meal Journey

Meal Journey is a site for meal lovers. We have a created a space with curated content from all professionals in the world in food, drinks, decor and everything else surrounding a supreme meal. Come to Meal Journey if you look for experience and if you want to venture deep into the world of food entertainment and education.

Read more about Meal Journey

company gallery image