Har du lyst til at være en af de ledende roller i en hurtigtvoksende legal tech-virksomhed? Vil du arbejde med jura på en ny måde, hvor fokus ligger på produktudvikling, compliance og uddannelse? Så har vi den rette stilling til dig.
Legal Desk er på en mission om at gøre juridiske ydelser mere tilgængelige for privatpersoner og virksomheder gennem automatisering og teknologiske løsninger. Vi har udviklet en platform, som i dag har +135.000 brugere og omkring 350.000 besøgende hver måned. Vi er for nyligt indtrådt på det svenske marked, og vi lancerer i Norge i andet halvår af 2022. Med andre ord… vi keder os ikke.
Som Legal Counsel får du ansvaret for vores produkters juridiske kvalitet, men også for diverse interne processer såsom compliance og GDPR. Du vil især arbejde tæt sammen med de øvrige jurister fra Norden og de to founders, men vil også løse opgaver i samarbejde med kollegaer fra Kommunikation, Marketing og Salg. Du vil have ansvaret for vores kundeteam i dagligdagen, hvor vi har 5 medarbejdere ansat.
Dine arbejdsopgaver vil have stor indflydelse på Legal Desks fremtid, og det er derfor vigtigt, at du trives med ansvar og har en god forretningsforståelse. Vi er et hold i ordets betydning og arbejder ud fra en flad struktur. Hvis du har brug for sparring, er hjælpen altid nær.
Du har en kandidat i jura eller erhvervsjura
Du har mindst tre års erfaring fra advokatvirksomhed eller som virksomhedsjurist
Du har erfaring med og er skarp i udarbejdelse af kontrakter
Du har udpræget forretningsforståelse
Du har erfaring inden for erhvervsret, herunder selskabsret
Du arbejder struktureret med processer og kommunikation
Erfaring inden for compliance er et plus, men ikke et krav
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at…
udvikle nye og optimere eksisterende produkter på den danske platform med ansvar for det juridiske indhold
være ansvarlig for de interne compliance-processer med særligt fokus på anti-hvidvask og GDPR
agere sparringspartner for salg, markedsføring og kundeservice ift. danske retsforhold, herunder intern undervisning
varetage diverse interne juridiske opgaver for virksomheden såsom opbygning af juridiske arbejdsgange, håndtering af ad hoc juridiske opgaver etc.
du sætter pris på en uformel tone på arbejdspladsen
du ønsker at arbejde med jura på en ny måde med fokus på teknologi og produktudvikling
du har et kommercielt mindset og kan lide at finde løsninger på både juridiske, teknologiske og kommunikative problemstillinger
kan lide at arbejde i en omskiftelig dagligdag med masser af ansvar og sparring på tværs af afdelinger og fagligheder
du vil være med til at skabe Nordens førende legaltech-løsning for erhvervsdrivende og private
Vi er et internationalt team med 38 medarbejdere, der holder til i nye, lyse lokaler på Islands Brygge. Hos Legal Desk lægger vi vægt på at have et socialt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor alle bidrager til rejsen. Vi mener, at forskellighed er en force, og at en god arbejdsplads er en alsidig arbejdsplads.
Om fredagen er der ofte et par stykker, der får en øl eller sodavand sammen efter arbejde. Uanset hvad du er til, respekterer vi, at du også har et liv udenfor kontoret – også fredag ved fyraften. Fem-seks gange om året arrangerer vi større fester og fredagsbarer, hvor venner af huset inviteres på besøg. En gang om året tager vi typisk en tur til udlandet. Her i foråret var vi fem dage i Barcelona, hvor vi bl.a. idéudviklede og havde workshops i løbet af dagen.
Hvis du ikke er solgt endnu, kommer her vores es i ærmet: kontorhund. Hun er allergivenlig og medarbejderen med højeste cuteness-faktor. Derudover har vi fadølsanlæg, en Ninja Turtles-arkademaskine og fleksibel frokostordning med mulighed for vegetarisk og vegansk mad.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt – vi venter dog gerne på den rette kandidat. Kontoret ligger på Islands Brygge nær offentlig transport. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, der forhandles individuelt.
Upload din ansøgning samt CV i én samlet PDF-fil.
This job comes with several perks and benefits