Iderig salgskonsulent med teknisk indsigt søges til Zapp med base i København.
Brænder du for at udvikle kunderelationer, forstår værdien af førsteklasses service og har du interesse for el-biler, så er du måske Zapp’s nye salgskonsulent.
Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på din hverdag hvor du får ansvar for dine egne opgaver fra dag ét.
Om dig:
Som person har du et åbent og positivt sind og er en stærk kommunikatør med god gennemslagskraft. Du er nysgerrig af natur og stiller gerne spørgsmål samtidig med, at du foreslår alternative løsninger. Struktur og stabilitet skal være kendetegnet ved dit arbejde. Sidst, men nok så vigtigt, er det essentielt, at du trives i en organisation og et forretningsområde, der er i en spændende og rivende udvikling.
Om jobbet:
Stillingen er nyoprettet så du får i høj grad mulighed for selv at forme jobbet og udvikle det i takt med den vækst virksomheden står overfor.
Dine arbejds- og ansvarsområder:
Være ansvarlig for kundens rejse fra første kontakt til etablering/drift af produkter samt vedligehold af eksisterende kunderelationer.
eMSP (Monta) liasion samt tovholder på større projekter inkl. Integration af IT-løsninger
Koordinering af samt deltagelse i messeaktiviteter/branchemøder (primært Sjælland) samt deltagelse i interne møder.
Indgå i vores i forvejen dygtige team af kundeservicemedarbejdere hvor du dagligt jonglerer med alle former for henvendelser fra nuværende og kommende kunder.
Herunder også:
Daglig kontakt og opfølgning til private kunder såvel som installatører via telefon og mail.
Support af tekniske spørgsmål i relation til produktporteføljen
Monta superbruger og support af denne til private og erhvervskunder
På sigt vil du inddrages i planlægningen af salgsprocesser, udarbejdelse af tilbud/udbud samt agere Zapp repræsentant på Sjælland. Undervejs kommer du til at spille en rolle i at udbrede kendskabet og bidrage til at styrke den vækst vi allerede oplever.
Vi forventer at du er flydende på et professionelt niveau på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Opstart omkring 01. september 2022. En del af on-boardingen kommer til at foregå i Haderslev. Ligesom du fremover må forvente arbejdsdage i Haderslev hvor du kan sparre med resten af teamet.
Om virksomheden:
Zapp ønsker at bidrage positivt til den grønne omstilling og gøre det nemmere for folk, at blive elbilist med en tryg ladeløsning. Zapp forhandler ladebokse og ladestandere til private, virksomheder og det offentlige. Ønsker du at vide mere om virksomheden: https://zapp.dk/
Kørekort:
B(Almindelig bil),
Der er 1 ledig stilling
This job comes with several perks and benefits