Søger du et alsidigt studiejob, er du struktureret, praktisk og god med tal og Excel ark? Så er det dig, vi søger som vores nye kontorassistent hos SENS Innovation ApS.
Som kontorassistent vil du f.eks. have ansvaret for:
Forefaldende opgaver indenfor administration
Assistere med fakturering til kunder
Assistere med bogføring
Holde orden på kontoret
Kort om stillingen:
Stillingen er på ca. 6-8 timer ugentligt. Timerne er ret fleksible og kan tilpasses dit skema. Arbejdet foregår på vores kontor i København N.
Dine kvalifikationer:
Du er i gang med en uddannelse indenfor økonomi, administration eller lign.
Du er god i Excel
Du er problemløsende, struktureret og kan arbejde selvstændigt
Kort om os:
SENS Innovation ApS er en HealthTech start-up i vækst. Vi arbejder med udvikling og salg af sensorbaseret sundhedsteknologi, og ligger i et spændende opstartsmiljø i København med lækker frokostordning og sociale arrangementer.
Da vi er en lille virksomhed med fart på, skal du være klar til skiftende og alsidige opgaver, og kunne holde mange bolde i luften.
Vi tilbyder:
Oplæring af erfarne medarbejdere samt relevante kurser
Fleksible arbejdstimer, f.eks. i forbindelse med eksamensperioder
Gratis kaffe, te og betalt frokostordning
Opstart hurtigst muligt
Hvis ovenstående lyder det som noget for dig, så send os hurtigst muligt en kort motiveret ansøgning sammen med dit CV. Vi indkalder til samtaler løbende, og til vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job comes with several perks and benefits