Studiejob: SoMe/Marketing Assistant
Leder du efter et spændende studiejob med ansvar og mulighed for udvikling? Vil du være ansvarlig for SoMe aktiviteter og nyhedsbreve i en grøn vækstvirksomhed i rivende udvikling? Er du i stand til at lægge en SoMe strategi og eksekvere på den?
I Greenify arbejder vi for at gøre det nemmere for både private og virksomheder at indrette sig med planter. Vi oplever stor vækst og blev i 2021 udnævnt som Gazellevirksomhed. Vi leder efter den rette kandidat, der kan tage ansvar for og drive Greenifys digitale profiler og indhold på Facebook, Instagram, LinkedIn og Nyhedsbreve.
Dine ansvarsområder
Som SoMe/Marketing Assistant i Greenify vil du blive ansvarlig for:
at designe og eksekvere vores SoMe strategi, så den støtter op om vores brand og salgsambitioner
at planlægge indhold, der skal produceres til vores egne kanaler – både B2C of B2B
at drive vores egne SoMe profiler via planlægning af posts og stories i overensstemmelse med vores overordnede marketingplan
at udarbejde og udsende nyhedsbreve
I Greenify er vi et lille team med store ambitioner, hvor vi hjælper hinanden. Du vil samarbejde med det meste af Greenify-teamet omkring at lave noget spændende og relevant indhold til vores følgere. Du vil også indgå i dialog med og få sparring fra de marketingbureauer vi samarbejder med.
Om dig
Du brænder for at blive del af en ung virksomhed, med store udviklingsmuligheder. Vi forestiller os, at du er i gang med at læse en marketingorienteret uddannelse på CBS eller lignende.
Din person:
Du tager ejerskab for dine opgaver og sætter en ære i at yde dit bedste
Du har et stort drive og gå-på mod og trives godt med udfordringer
Du er en teamplayer og samarbejder godt med andre
Dine kompetencer:
Flair for at lave inspirerende og engagerende content
Arbejder struktureret og målrettet med opgaver
SoMe ekspert med stort platformkendskab
Erfaring med WordPress er et stort plus
Om jobbet og ansøgningsfrist
Stillingen er en deltidsstilling. Løn efter aftale. Vi afholder jobsamtaler løbende, så send din ansøgning samt CV hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at ringe til os for at høre mere om stillingen på:
Tlf. 51641734
Om Greenify
Vi tilbyder færdigplantede grønne løsninger leveret til døren – både til private og virksomheder. Vi har eksisteret siden 2015, og brænder for at give alle vores kunder en god oplevelse, når de handler hos os - uanset om det er online, i vores fysiske butikker eller som virksomhedskunde. Vi er stolte af at være med til at gøre Danmark grønnere, ude som inde, med et stort udvalg af stueplanter, udendørsplanter, krydderurter, altankasser, buketter og indretningsløsninger for virksomheder. Vi ønsker at gøre grønne løsninger tilgængelige for alle.
This job comes with several perks and benefits