Brænder du for at fortælle inspirerende historier på sociale medier gennem video og billeder?
Og er du passioneret omkring contentproduktion og kreativ kommunikation? Så er det måske dig, vi leder efter!
Homey Media er et mediebureau i rivende udvikling. Vi hjælper virksomheder med varetagelsen af deres sociale medier og videoproduktion. Du vil blive en del af et ungt team på et kreativt kontor midt i København, hvor en del af arbejdstimerne vil foregå. Resten vil foregå ude hos vores kunder. Vi arbejder med forskellige typer kunder, og producerer indhold til alt fra Toyota, Wolt og Zoologisk Have til en lokal brilleforretning.
VI TILBYDER
En spændende stilling med gode arbejdsforhold, i en virksomhed i vækst, med en flad ledelsesstruktur.
Vi lægger stor vægt på frihed under ansvar, tillid og nærvær til hinanden og vores kunder. Vi er en virksomhed med højt til loftet og med mulighed for at forfølge nye og spændende ideer fra vores seje ansatte. Og så elsker vi at være kreative!
Du bliver guidet gennem et praktikforløb tilrettelagt af vores projektleder og vores kreative chef, så du er sikret maksimalt udbytte af din praktikperiode. Derudover får du hands on erfaring med contentproduktion til SoMe og ansvar for egne arbejdsopgaver. Vi afholder desuden en månedlig udviklingsdag for hele teamet, så vi i fællesskab konstant bliver dygtigere, som du selvfølgelig er med til.
HVAD FÅR DU
En arbejdsplads, hvor du får ansvar fra dag 1. Du får lov til at være med til, at styre dine egne kunder og være med i hele processen fra start til slut.
En arbejdsplads, hvor vi altid vælger praktikanter med henblik på at kunne fuldtidsansatte dem efterfølgende.
Ungt kontor, med glade og sociale kollegaer
Læring fra dag 1. Du får blandt andet et fuldt SoMe kursus, viden om annoncering, viden om content produktion (alt fra filmning til redigering).
VORES IDEELLE KANDIDAT,
Du er ambitiøs og god til at tage initiativ
Du er kreativ og visuelt tænkende
Du er vant til platforme som Instagram, Linkedln og Facebook
Du er social og arbejder godt i teams
Du er smilende og udadvendt
Du er i gang med en relevant SU-berettiget uddannelse
(Eks. indenfor kommunikation, marketing eller content produktion)
Stillingen er fuldtid. Praktikken er ulønnet, da det er et krav, at du er under SU-berettiget uddannelse.
This job comes with several perks and benefits