TestaViva er Danmarks måske hurtigst voksende Legal Tech virksomhed, som hver dag arbejder for at gøre det nemt og tilgængeligt for personer og familier at sikre sig juridisk og økonomisk. Det gør vi i tæt partnerskab med vores gode partnere, herunder bl.a. Nordea, Arbejdernes Landsbank og Topdanmark.
Bliv en vigtig aktør i et væksteventyr
TestaViva vokser hurtigt og vi søger en faglig stærk chefjurist, som kan lede og styrke den juridiske afdeling. Du vil skulle lede en afdeling hvor høj faglighed og kvalitet er et krav til teamet og hvor rådgivning af kunderne er højeste prioritet.
Er du en faglig stærk jurist/advokat indenfor områder som familie- og arveret, bolig- og ejendomshandel og evt. selskabsret, som kan og har lyst til at lede og udvikle et jurateam og de enkelte medarbejdere, har vi et fantastisk spændende job til dig.
Hvad kan vi tilbyde dig Vi kan tilbyde dig et job, med en masse spændende udfordringer, såvel fagligt som ledelsesmæssigt. Du og dit team giver god juridisk rådgivning med høj faglighed, samtidig med, at I spiller en vigtig rolle, i at gøre det mere tilgængeligt at sikre sig selv og sin familie ved at bruge og udvikle TestaVivas juridiske platform.
Du bliver en del af et innovativt og dygtigt team, som ønsker at skabe helt nye rammer for, hvordan vi arbejder med jura.
Vi har arbejdet med digitalisering i mere end 15 år, og fokuseret på jura i de seneste fem år. I TestaViva får du chancen for at arbejde med jura på en helt ny måde, hvor vi kombinerer digitalisering og god rådgivning! Du vil i samspil med firmaets ledelse, stiftere, partnere og kunder være med til at videreudvikle de løsninger, som TestaViva laver. Du får bl.a. ansvar for opgaver som disse:
Personaleansvar
Ansvar for at lede og motivere jurateamet og den enkelte medarbejder.
Ansvar for udbygning af vores juridiske team i såvel antal medarbejdere, men også kompetencemæssigt ind i nye fagområder, så vi har ressourcer og kompetencer til at håndtere det stigende antal kunder og behov for rådgivning.
Ansvar for at videreudvikle jura team’et og de enkelte medarbejdere fagligt. Det kan være i form af at undervise/oplære vores jurister. Og det vil være i form af at udarbejde og gennemføre udviklingsprogrammer for dit team.
Kundeansvar og rådgivning
Sikre den gode kunderådgivning og fastholde den høje kvalitet for juridisk rådgivning til vores kunder. TestaViva har i dag en meget høj kundetilfredshed og det kundetilfredshed er af høj prioritet.
Sikre behovsafdækning i kundemøder og forretningspotentiale.
Produkter og platform
Udvide den juridiske faglighed i TestaVivas udvikling af nye digitale løsninger
Udvikle på vores produkter på famlie- og arv, samt boligområde
Du vil blive en del af vores Compliance team ift. markedet, lovgivning og vores partnere.
Vi forventer:
Du har lyst til at lede og udvikle medarbejdere og et team, og indgå i en virksomhed, som har som sin mission at gøre det nemt og tilgængeligt for alle danskere at sikre sig juridisk og økonomisk:
Du er uddannet cand.jur med mindst 5-10 års erfaring.
Du har erfaring indenfor familie- og arveret, bolig og ejendomshandel og måske også med selskabsret.
Du er en dygtig leder, der formår og har lyst til at motivere dit team og leder ved at gå forrest.
Du er entreprenant, arbejdsom og omstillingsparat, og trives, når hverdagen er uforudsigelig.
Om TestaViva
TestaViva er en digital platform som tilbydes til alle danskere. Løsningen udbydes direkte til alle danskere, men primært gennem vores partnere som Nordea, Arbejdernes Landsbank, Topdanmark med flere, og har ændret den måde, vi danskere får løst vores juridiske behov ved at gøre det nemt og mere økonomisk tilgængeligt at sikre sig.
Flere af vores partnere som Nordea, Arbejdernes Landsbank og Topdanmark er også medejere. TestaViva sikrer i dag danskernes tryghed i livet i form af at udbyde testamente, ægtepagt, fremtidsfuldmagt, samejeroverenskomst etc. Vi tilbyder ligeledes digitale og rådgivningsløsninger indenfor bolig- og ejendomshandel mm.
Er ovenstående noget for dig, så send din ansøgning samt relevante referencer eller anden dokumentation til CEO Kenneth Krabbe.
For yderligere information, kontakt: Kenneth Krabbe på tlf. 20203284.
Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist 1. april.
Ansættelsessamtaler holdes løbende og ansættelse og startdato aftales med kandidaten. Finder vi den rette profil, vil vi gerne have kandidaten med på teamet hurtigst muligt.
This job comes with several perks and benefits