Vil du være med til at bygge et brand op indenfor søvn og wellness?
Copenhagen Sleep Company er en helt nystartet virksomhed indenfor online salg af søvn- og wellness produkter. Vi har én mission: At hjælpe folk med at sove bedre. Vi ønsker at inspirere folk til prioritere deres søvn og skabe gode søvnvaner gennem skabelse af et æstetisk søvn- og wellnessunivers online😴💫. Og det er her, at du kommer ind i billedet. Vi søger en SoMe-praktikant, der vil hjælpe os med at kommunikere vores budskab ud og skabe brand awareness primært gennem instagram, facebook og blog indlæg på vores hjemmeside.
Eksempler på dig og dine arbejdsopgaver
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse indenfor marketing, kommunikation, multimedie design, fotografi o.l. Dette er dog ikke et krav.
Planlægning og varetagelse af vores instagram og facebook side.
Hjælpe med influencerkampagner (lige nu samarbejder vi med influencere med op til 140.000 følgere)
Hjælpe med at skabe creative contents i form af videoer og billeder til instagram og facebook.
Skrive blogindlæg om søvn til vores hjemmeside. Vi står altid klar til at assistere med content idéer og informationskilder.
Ad hoc kommunikations- og marketingopgaver
Redigering af creative content i Canva eller Adobe pakken (inDesign, Illustrator, Photoshop)
Dine egne idéer – vi er altid åbne overfor forslag og idéer, så du kan få lov til at sætte dit præg.
Det praktiske
Praktikken er tidsbegrænset til 3-6 måneder, men med mulighed for at det bliver et fast studiejob efterfølgende. Praktikken er ulønnet, men du vil modtage alle vores produkter og få lov til at teste de nye spændende produkter, vi har på vej. Vi er en lille virksomhed og ønsker, at der skal være højt til loftet og fleksibilitet. Hos os får du fleksible arbejdstider og plads til at justere arbejdstiden i travle perioder. Arbejdet er som udgangspunkt remote, men der også altid mulighed for at du kan mødes og arbejde med os på vores hjemmekontor i København eller rundt omkring i byen.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig 💫
This job comes with several perks and benefits