Bliver du vild i varmen over, at give kunder et smil på læben? Vil du gerne være med til at skabe den bedste kundeoplevelse håndværksbranchen kan tilbyde? Så vil vi meget gerne snakke med dig!
Amalo er en startup i vækst med et solidt iværksætter-hold og nogle af Danmarks mest anerkendte investorer i ryggen. Vi tilbyder varmepumpeløsninger online, hvor vi først hilser fysisk på kunden, den dag vi starter installationen. Det kræver naturligvis en veltilrettelagt kundeoplevelse i verdensklasse, som du skal hjælpe med at gøre endnu bedre.
Dine opgaver består bl.a. af:
At besvare kundehenvendelser.
At følge op på kundernes tilfredshed efter installationen.
At planlægge nye installationer - bookning af montører, bestilling af varer.
At bidrage til udviklingen af vidensartikler, der gør det nemmere at være varmepumpeejer.
Diverse administrative opgaver.
Til gengæld forventer vi, at du:
Er serviceminded med stort S.
Nyder at skrive mails og tale i telefon.
Synes det er fedt at lære nye IT-redskaber at kende.
Får optur over, at arbejde i en virksomhed, der er godt i gang med at revolutionere håndværksbranchen.
Er interesseret i teknik, men ikke nødvendigvis har erfaring inden for VVS eller energiteknologi.
Mindst lige så vigtigt er det dog, at du kan bidrage til kulturen i Amalo, der bygger på at tage ejerskab over virksomhedens succes, at konstant optimere kundeoplevelsen og at have det sjovt som muligt med 100 km/t.
Vi kalder interessante kandidater ind løbende, så søg hellere i dag end i morgen.
This job comes with several perks and benefits