VIL DU VÆRE PA OG OFFICE MANAGER HOS TOMORROW?
Hos Tomorrow leder vi efter et dygtigt, engageret og serviceminded menneske med energi og godt humør, der sætter en ære i ordentlighed, får tingene til at ske og gerne vil arbejde i en organisation med en stærk mission.
OM OS
Hos Tomorrow tror vi på, at verden er til at forandre. Vi tror på, at du kan gøre en forskel, og at vi sammen kan gøre fremtiden til et bedre sted for alle sammen. Tomorrow arbejder med at skabe bæredygtig adfærd hos danskerne og stræber efter at omsætte visionerne i FN’s verdensmål til handling i hele samfundet – bl.a. ved at lave den årlige Tomorrow Festival og topmødet Tomorrow Summit i begyndelsen af september.
Vi er en lille organisation fyldt med nørder fra alle fagligheder og hjørner af livet. Vi griner højt, knokler og har forskelligt farvede grønne hjerter. Lidt ligesom folk er flest.
Vi er i øvrigt så heldige at arbejde sammen med internationale virksomheder, ungdomsorganisationer, foreninger, iværksættere, offentlige institutioner, kulturaktører, medierne og mange flere.
OM STILLINGEN
Som PA & Office Manager vil du i tæt samarbejde med Tomorrows direktør, vicedirektør og økonomichef varetage opgaver, der styrker virksomhedens daglige drift og udvikling, ligesom du også skal være med til at sikre et godt og effektivt arbejdsmiljø. Du er kontorets rygrad, et administrativt omdrejningspunkt og alles go to-person, så du vil have en bred kontaktflade både internt og eksternt til vores mange samarbejdspartnere og interessenter. Vi arbejder i en uformel og humoristisk tone og til tider i et højt tempo, så de færreste dage vil ligne hinanden, og arbejdsopgaver og arbejdspres vil variere, men der er en række konkrete opgaver, som du løbende skal varetage, herunder:
* Kalenderstyring, mødeplanlægning, håndtering af mails, rejsebooking, bestyrelsesbetjening, research og andre PA-opgaver, der letter hverdagen for Tomorrows direktør og vicedirektør
* Den daglige administrative drift; herunder fx indkøb af kontorartikler, håndtering og arkivering af kontrakter og hjælp til strukturering af fællesdrevet.
* Koordinering og tilrettelæggelse af samt deltagelse i møder, mødeforplejning og udarbejdelse af referater og aktionslister.
* Forberedelse og udarbejdelse af dagsordener, mødemateriale, præsentationer, sagsoplæg m.m.
* Holde styr på kontakter og projektdata fra Tomorrows partnere
* Arrangere events og arrangementer for vores partnere
* HR-relaterede opgaver såsom strømlining og udarbejdelse af stillingsopslag, assistance ved ansættelse og rekruttering, understøtte onboardingforløb, ferieplanlægning, opdatering af personalehåndbog, adgangskort til medarbejdere etc.
* Være tovholder på kontorets sociale aktiviteter
* Få vores fysiske rammer til at fungere optimalt.
* Diverse ad hoc-opgaver og support til vores projektledere ved behov.
DIN PROFIL
Det vil utvivlsomt være en fordel, hvis du har erfaring med at varetage mange af de beskrevne opgaver, men vi forventer omvendt ikke, at du kan alting fra første dag. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, er serviceminded og har lyst til at være med til at forme og tage ejerskab på rollen som PA & Office Manager.
Vi forventer, at du:
* Har en relevant uddannelse og / eller erfaring, der matcher flere af ovenstående opgaver
* har et smil på læben, en ‘will do’-attitude og er en people person
* er en haj til at bevare overblikket, styre en kalender, skabe struktur og systemer, skrive referater samt trives med at have en travl hverdag og 100 bolde i luften
* er sprogligt og kommunikativt stærk i dansk og engelsk i både skrift og tale
* har erfaring med at arbejde i Google Workspace og også gerne Office-pakken
* tilgiver, vi er en startup. Struktur samt administrative processer og procedurer er noget, vi er i gang med at etablere, og som du skal hjælpe os med at designe og implementere. Det skal man kunne se charmen i.
PRAKTISK
Ansøgningsfrist 1. marts - men vi fører samtaler løbende, så send hurtigst muligt.
Start: Så hurtigt som muligt.
Stillingen er fuldtid
Arbejdsstedet er Nørregade 7b, 5. sal, 1165 København K.
Alle uanset køn, race, alder, etnicitet og baggrund er velkomne til at søge.
WWW.TOMORROW.TODAY
This job comes with several perks and benefits