DinnerBooking er en danskejet IT-basseret virksomhed, der udbyder et markedsledende online bookingsystem til restauranter. I dag administrerer vi bookinger for over 1400 restauranter og har 20 mio. årlige gæster i Europa, og vi vækster fortsat.
Det kræver de dygtigste folk i teamet, og måske du er vores nye kollega?
Hos DinnerBooking er ambitionen altid at levere den bedste kundeoplevelse for vores restauranter. Her søger vi en teamplayer, som er en menneskekender og forstår at få vores kunder til at føle sig set og hørt.
Som vores nye Relation Manager bliver din fornemmeste opgave at sikre, at vores kunder mærker værdien af services. Derfor står det altid øverst på vores dagsorden, at vores produkter er tilpasset kunden, så gæste- og bookingoplevelsen optimeres bedst muligt.
Du vil blive tildelt en fast kundeportefølje, som du får ansvaret for at varetage gennem en løbende dialog.
Herudover er du vores problemknuser på eventuelle kundesager, og du skal proaktivt være i kontakt med vores kunder. Og skulle det kedelige ske, at en kunde ønsker at opsige sin aftale, så er det dit ansvar som Relation Manager at forsøge at fastholde kunden.
Det vigtigste er, at du har bred erfaring med restaurationsbranchen.
Du forstår dig på mennesker og er socialt intelligent.
Du er dygtig til at skabe relationer via telefonsamtaler.
Du har erfaring med at pleje og fastholde eksisterende kunder.
Du har mod på at håndtere opsigelser, herunder finde løsninger som får kunden til at blive.
Du har overblik og er struktureret i dit arbejde.
Du taler og skriver flydende dansk, svensk eller norsk, og du kan begå dig uproblematisk mundtligt og skriftligt på engelsk.
Du har god forretningsforståelse og forstår værdien af kunderne.
En spændende rolle i en voksende virksomhed af ca. 40 kollegaer, hvor du får masser af ansvar og frihed. Desuden bliver du en del af et kontor, hvor tonen er uformel og to dage sjældent er ens.
Du bliver en del af et forholdsvis nyt team, og du får derfor god mulighed for at præge vores strukturer og arbejdsmetoder.
Vi er et socialt kontor, som nyder at tage en snak omkring kaffemaskinen og arrangere en fredagsøl eller andet efter arbejdstid. To gange om året går vi alle ud og spiser sammen i forbindelse med vores restaurantfestival DinnerDays.
Desuden er vi at finde på Amagerbro tæt ved metroen.
Arbejdstid: 37,5 timer om ugen fra 9.00-17.00 med mulighed for fleksibilitet samt hjemmearbejdsdag.
Løn: Stillingen er på fuldtid og løn forhandles efter kvalifikationer.
Hvis vi har vakt din appetit, så send os din ansøgning hurtigst muligt via The Hub.
*Ansøgningen skal sendes via The Hub for at komme i betragtning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Dan Vogelius Hansen, Head of Relations i DinnerBooking.
This job comes with several perks and benefits