Salary Competitive

Vi tror på at rådgive, fremfor at sælge.

I Innoflow arbejder vi for at skabe en verden, hvor alle har lige muligheder for at få et meningsfyldt arbejdsliv. En verden hvor dit udseende, din etnicitet, din religion mv. ikke har betydning for, om du får et job eller ej.

Vi er en SaaS virksomhed, der tilbyder en rekrutteringssoftware, hvor ansøgere anonymt besvarer en faglig, relevant case. Vi tror på, at det er én vej til at skabe den bedre verden, vi drømmer om, idet risikoen for bevidste og ubevidste fordomme minimeres, alt imens alle med de rette kompetencer får muligheden for at vise dem frem. Vi er derved på en mission for at ændre rekrutteringslandskabet.

Du vil få ansvaret for hele vores kundeportefølje, som over tid bliver mere fokuseret på large enterprises. I øjeblikket er det et mix af SMV’er og større, internationale virksomheder med en dansk tilstedeværelse, der fx indbefatter Atea, Bring, Vivino m.fl.

For at blive vores nye Account Manager skal du selvsagt igennem en anonymiseret, case-baseret rekrutteringsproces, hvor du vil prøve kræfter med nogle af de opgaver og udfordringer, du vil blive stillet overfor i stillingen.


Hvad skal jeg lave?

Dine kerneopgaver vil være at varetage relationen til vores kundeportefølje, som du får ansvaret for. Du vil i udgangspunktet ikke være ansvarlig for at drive nye salg. Det ansvar ligger hovedsageligt hos vores kommende Account Executives, hvor vi lige nu leder efter én yderligere. Dog skal du være klar på, at de første måneder vil gå med at opbygge vores pipeline, hvorefter du vil fokusere på vedligeholdelsen og udviklingen af kundeporteføljen.

Du vil indgå i salgsorganisationen med vores CCO og to Account Executives, hvor din rolle som Account Manager løbende bliver at monitorere og følge op på samarbejdet med vores kunder, herunder sparring og rådgivning om vores ydelser med henblik på at identificere behov og udvikle samarbejdet. Med andre ord vil du være ansvarlig for at generere mersalg på porteføljen.

Du skal derudover være skarp i lave og afholde præsentationer, der henvender sig direkte til de enkelte kunders pains. Du vil derudover sammen med vores salgsteam repræsentere Innoflow på konferencer eller til andre lead-genererende aktiviteter. Du er derfor som person også hamrende skarp på at opbygge og udvikle relationer. Du får formentlig energi af at være i centrum og interagere med andre mennesker.

Vi har en ambition om at holde vores churn så tæt på 0 %, som muligt. Vores produkt kan og skal blive ved med at skabe værdi for kunderne. Det taler ind i, at vi i Innoflow har høje forventninger til hinanden. Du vil opleve at have masser af spillerum uden opsyn, fordi vi tror på, at du vil tage ejerskab for succesen af dine opgaver. Vi vil forvente af dig, at du er struktureret i dit arbejde, men samtidig sætter du pris på, at to dage sjældent er ens. Vi løser de udfordringer, vi står overfor, så vi kan opnå vores mål. Vi står ikke stille og venter på, at nogen løser dem for os.

Det er ikke afgørende, om du har uddannelsesmæssige kvalifikationer, om du har x-antal års erfaring med SaaS salg eller om du har to forskellige sokker på hver dag. Hvis du mener, du har kompetencer til at lykkes i jobbet, vil vi opfordre dig til at søge.

Inden du hopper videre og tjekker casen, vil vi dog gerne fortælle en smule mere om os og hvad du kan forvente.


Dine nye kollegaer

Innoflow tæller 20+ kollegaer, fordelt på otte forskellige nationaliteter, hvoraf størstedelen sidder på vores kontor i København, tæt ved Christianshavn St. Du vil have dagligdag på kontoret, hvor du gerne skal kunne møde ind regelmæssigt. Trods det, vil du have fleksibilitet til at arbejde hjemmefra og/eller udenfor normal arbejdstid. Der har vi tillid til dig. På kontoret spiser vi bl.a. frokost sammen hver dag, tager et spil bordtennis i ny og næ, nyder en god kop kaffe eller indleder weekenden med noget forfriskende.

Vi har derudover et etableret tech-team og har et par remote-workers, der ikke sidder i København eller Danmark. Dem inviterer vi op til blandt andet vores julefrokost og andre sociale arrangementer.

Du vil arbejde tæt sammen med vores CCO og øvrige salgsteam, men samtidig opleve, at det kan blive nødvendigt at bidrage andre steder i organisationen, hvis du finder det meningsfyldt.

Selvom vi alle har kerneopgaver og ansvarsområder, mener vi, at det er vigtigt at have en løbende dialog om, hvad hver enkelt har brug for, hvis de skal trives og lykkes. Alle er ansvarlige for hinandens trivsel. Derfor har vi også en Culture C-Suite, hvor alle har valgt, hvad deres særlige bidrag til Innoflow-kulturen skal være. Vi har fx en Chief Celebration Officer, der sørger for festlige indslag og en Chief Athletic Officer, der prøver at lokke os med på løbeture om morgenen (bare rolig, det er ikke obligatorisk).


Det praktiske

  • Jobbet er en fuldtidsstilling med opstart primo januar.

  • Der er gratis frokost, frugt, snacks, samt te- og kaffe.

  • Vores kontor har adresse på Bådsmandsstræde 19B, 1415 KBH K.

  • Du kan kontakte vores People & Culture Coordinator på Mikkel, hvis du har spørgsmål.

  • Du skal forvente at bruge 90 minutter på at løse casen.

  • Du skal kunne snakke og skrive både dansk og engelsk på professionelt niveau.


Om rekrutteringsprocessen

Som annonceret, skal du løse en faglig, relevant case for at ansøge stillingen. Du finder et link til besvarelse af casen ved at sende os en besked på The Hub :)

Vi bedømmer caseløsningerne løbende og håber at besætte stillingen fra 1/3.

Alle ansøgere vil modtage feedback på deres ansøgning, som vil blive bedømt af vores CCO og CEO.

Inviteres du videre i forløbet, vil vi bede dig om at tage en personlighedstest, TT-38.

For more information or questions please contact us at Mikkel@innoflow.io or phone number 50579123

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Remote work allowed
Remote work allowed

You know how you perform best. Work from your couch, your favorite cafe or abroad when you feel like it.

Work life balance
Work life balance

Carve out time for your kids, friends and personal cider projects.

Skill development
Skill development

We want to take you from good to great.

Working at
innoflow ApS

innoflow is a Danish purpose driven HR tech startup with global ambitions. Our vision is a world with equal opportunities for all to get a meaningful work life. We believe that real-life cases, solved anonymously, will dramatically improve talent pipeline, talent acquisition and talent development by uncovering true competencies, thus unleashing the full potential of individuals and organizations.

Read more about innoflow ApS

company gallery image