Projektledelse, evaluering, adfærdsforskning, data OG Klima - er det dig? Så bliv evalueringspraktikant hos Tomorrow i foråret 2022 og vær med til at sikre viden om danske festivalgæsters viden og holdning til klima og adfærd.
Hos Tomorrow mener vi, at data og klima går hånd i hånd - og det er nødvendigt, hvis vi skal skabe forandring gennem oplevelser! Og vi forestiller os, at du som vores passioneret praktikant, synes det samme!
Som evaluerings-praktikant bliver du ansvarlig for at sikre en gennemtænkt evalueringsramme, som stemmer overens med vores strategi. Du kommer til at drible både fokus- og følgegrupper i hus, udvikle spørgeskemaer, samle trådene og meget mere i samarbejde med et professionelt evalueringsteam og Tomorrow.
Tomorrow - Velkommen til den fremtid, du gerne vil være en del af
Tomorrow er sat i verden for at inspirere borgere og erhvervsliv til konkrete, bæredygtige handlinger. Vi tror på, at vi sammen kan forme fremtiden i en positiv retning, hvis vi hver især bidrager med bæredygtige hverdagsvalg. Tomorrow rækker ud, skaber samarbejde og nye relationer hos erhvervslivet, de globale bæredygtige kræfter og borgerne. Det gør vi med erhvervskonferencen Tomorrow Summit, Tomorrow Festival og handletanken Imagine Tomorrow. Denne praktik vil fokusere på opgaver, der relatere sig til Tomorrow Festival. Læs mere her.
Tomorrow og praktik
Hos Tomorrow sikrer vi dig en praktikantplads, hvor du får ansvar , udvikler dig og lærer noget. Og det er vigtigt for os, at du får indflydelse på dit praktikforløb, så opgaverne stemmer overens med dine ønsker og dit studie. Derfor har du løbende opsamling med din nærmeste leder om praktikforløbet.
Dine opgaver vil bestå i:
Igangsætning af evaluering i foråret, herunder:
Udarbejdelse af evalueringskoncept i samarbejde med Tomorrows ledelse.
Forberede evalueringsaktiviteter inden Tomorrow Festival i form af survey og fokus- og følgegrupper i samarbejde med et proff. evalueringsbureau.
Forberede evalueringsaktiviteter på Tomorrow Festival.
Dataindsamling og analyse, forberedelse og gennemførelse af fokusgruppe/dybdeinterviews i foråret.
Blive en del af projekt- og programteamets forberedende arbejde med Tomorrow Festival, herunder ansvar for mindre projekter efter ønske og evne.
Du får:
Stor indsigt i, dels hvordan man fremmer konkret klimahandling, dels hvordan man kan følge op på, hvad der faktisk virker.
Erfaring med at være en del af en ny organisation, der brænder for forandring.
Du får hands-on erfaring med projektledelse af evaluering.
Du får erfaring med udvikling af evalueringsramme i forbindelse med klima.
Du kommer tæt på passionerede kolleger, som brænder for bæredygtighed, og som kun vil dig det bedste.
Hvem er du?
Du er studerende på en videregående uddannelse i Danmark.
Du kan skrive og tale dansk og gerne engelsk.
Du har måske allerede endda stiftet bekendtskab med brugeranalyser/evaluering enten fra studiet eller studiejob.
Du er klar på højt arbejdstempo, men kan også sætte dig selv i gang i stille tider.
Du tør gribe mobilen og ringe til potentielle fokus- og følgegrupper.
Du har prøvet at sende, arbejde i og begå dig med mail samt kender til Word og Excel.
Du er struktureret og vil gerne være bedre til at sætte viden i system.
Du må gerne have interesse og indsigt i mulighederne og udfordringerne i den bæredygtige omstilling.
Tidligere praktikant Emil der læser Serviceøkonom på Cphbusiness siger: “Da jeg startede hos tomorrow blev jeg mødt af skarpe sind, flinke og motiveret mennesker, der ønskede at gøre en forskel. Ikke nok med at jeg fik muligheden for at udfordrer mig selv, men jeg fik også lov til at gøre en forskel i verden. På den korte tid jeg var hos Tomorrow blev hele mit liv ændret. Det var den bedste investering, jeg længe har lavet”.
Varighed og det praktiske
Praktikopholdet varer 4-6 måneder alt afhængig af dit studieforløb. Opstart jan./feb./marts 2022. Det vil være muligt for dig at dele praktikopholdet op, således at der også kan afsættes timer af før og under Tomorrow Festival i august, uge 34 2022.
Praktikken er i udgangspunktet 37 timer, men studiet kommer altid i første række. Praktikken er ulønnet. Tomorrow stiller gerne en computer til rådighed, men det er også muligt at anvende din egen. Der bliver ikke stillet en arbejdstelefon til rådighed, medmindre andet aftales.
Hvem er vi?
Tomorrow er en lille organisation fyldt med nørder fra alle fagligheder og hjørner af livet. Vi griner højt, knokler og har forskelligt farvede grønne hjerter. Lidt ligesom folk er flest. Der er altid snacks på kontoret, og der drikkes gerne en fredagsøl. Arbejdssted er Nørregade 7b, København K.
Ansøgning
Ansøgningsfrist 22. nov. 2021. Men skynd dig at sende din afsted med det samme, for vi holder samtaler løbende. Upload din ansøgning (CV + kort motiverende tekst) på The Hub.
This job comes with several perks and benefits