Praktikant (lønnet) som service designer, etnolog el. antropolog til ny NGO for udsatte unge

Salary Competitive

Er du en ambitiøs studerende, der brænder for at gøre en forskel? Kan du omsætte empiri fra feltarbejde, interviews og workshops til nye løsninger? Og vil du være med til at designe, afprøve og evaluere nye indsatser i en professionel NGO sammen med elever og uddannelsesledere?

Så skal du da søge praktik hos Raido i foråret 2022!


Hvem er vi?

Raido er en ny nonprofitorganisation, der arbejder for at styrke unges fremtidsmuligheder gennem indsatser, der skal mindske elevers frafald på ungdomsuddannelser. Det gør vi gennem to greb:

  1. Vi designer, afprøver og evaluerer nye frafaldsindsatser i samarbejde med elever, lærere, uddannelsesledere, forskere og andre aktører fra den offentlige, private og civile sektor.  På hjemmesiden kan du fx læse om vores indsats Go’ morgen SOSU, som bl.a. statsminister Mette Frederiksen og tv-læge Peter Geisling deltog i.

  2. Vi driver Raidos Ledernetværk med 40+ ledere fra erhvervs- og gymnasiale uddannelser  for at øge videndeling og nye samarbejder på tværs af uddannelser i Danmark. Se fx hvordan programmet så ud på det seneste nationale netværksmøde på hjemmesiden


Vi forestiller os at du... 

...har drive og er klar på at lære nyt. Du er studerende, kan arbejde selvstændig og struktureret og har ideelt:

  • mindst 2 års erfaring fra en videregående uddannelse, fx fra Service Design, Etnologi, Antropologi el.  lign. 

  • stærke kvalitative analyseevner, hvilket også afspejles i dine karakterer 

  • erfaring med at lave feltstudier og interviews, fx fra et tidligere job og/eller større akademiske opgaver

  • empati og passion for at gøre en forskel for unge

  • appetit på at udvikle dig i et ungt, tværfagligt team

  • mulighed for at arbejde fuldtid (37 t.) om ugen i ca. 5-6 måneder - ideelt set med start i slut januar 2022


Hvad kan Raido give dig?

Som praktikant hos Raido får du mulighed for at designe og afprøve nye indsatser, der styrker udsatte unges trivsel, motivation og relationer, så de kan gennemføre en uddannelse og skabe sig en bedre fremtid.

Mere konkret tilbyder vi dig:

  • Stærk personlig kompetenceudvikling og sparring

  • Mulighed for at lede møder og dialog med partnere og eksperter, fx fra DK og udlandet, inkl. ReD Associates

  • Plads til selvstændighed og lærerige udviklingsopgaver

  • Arbejdsplads i KBH ved Amager Strand Metro

  • 37 t. med høj fleksibilitet fx ift. at arbejde hjemmefra

  • Mindre løntillæg til SU 


Dine hovedopgaver bliver at:

  • Bidrage til design af nye indsatser på uddannelser i DK

  • Indsamle og analysere data på social- og uddannelsesområdet og kortlægge best practice cases fra litteratursøgning

  • Formidle resultater og indsigter i rapporter og præsentationer, fx PPT eller Google Slides

  • Deltage i møder evt. præsentere/facilitere efter behov


Ansøg ved at sende tre ting:

(A) en motiveret ansøgning på én side, (B) CV med relevante erfaringer fra studie, arbejde og evt. fritid og (C) karakterer fra din videregående uddannelse.


Ansøgningsfrist: 22. oktober. NB: Ansøgninger vurderes løbende, som de modtages, så send gerne hurtigst muligt.


Kontakt for spørgsmål til stillingen tlf. 40 62 03 21

For more information or questions please contact us at work@raido.org or phone number +4540620321

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Free office snacks
Free office snacks

Near public transit
Near public transit

Skill development
Skill development

Remote work allowed
Remote work allowed

See all 8 benefits

Working at
Raido

Raido er en nonprofit organisation, der er stiftet i 2020 for at gøre endnu flere unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gør vi gennem tre ting: 1. facilitering af årlige konferencer og online møder i SPS-netværket, et nationelt forum for SPS-vejledere og andre fagpersoner, der arbejder med specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelser. 2. online kurser og værktøjer til undervisere og vejledere på RaidoLearn.org 3. rågivning og projektudvikling inden for uddannelse Raido er stiftet af Steffen Thybo Drostgaard, Direktør, som trækker på mange års erfaringer som leder, konsulent og iværksætter. Læs mere på: Raido.org og RaidoLearn.org

Read more about Raido

company gallery image