Vi er på udkig efter vores næste sælger, som har appetit på kundekontakt og opsøgende salg på tværs af lande.
DinnerBooking er Nordens største bookingsystem med +1400 restauranter og 20 mio. årlige gæster. Vores vision er at tilbyde kunderne verdens bedste gæsteoplevelse og software til gæstehåndtering.
Det kræver de dygtigste talenter til vores salgsteam. Måske du er vores nye kollega?
Din rolle:
Som vores nye salgskonsulent får du mulighed for at arbejde med salg rettet mod nye kunder. Her får du ansvaret for at drive processen; fra første kundekontakt til den endelige kontraktaftale.
Du får en bred berøringsflade, hvor din dagligdag vil bestå af kontakt til forskellige typer af restauranter – og på tværs af lande.
Dine opgaver:
Du får ansvar for at kontakte og følge op på nye potentielle kunder via telefon og videomøder.
Fremvise vores produkter og services og sikre, at det skaber værdi for kunden.
Sørge for at kontrakten underskrives, og at kunden kommer godt fra start.
Hvad vi søger:
Du brænder for salg og har mindst 2 års erfaring med salg indenfor B2B.
Du trives i et innovativt og internationalt miljø.
Du har dansk, norsk eller svensk som modersmål.
Du taler taler/skriver professionelt engelsk; og hvis du kan andre sprog, så er det et plus.
Du er dygtig til at identificere og rette henvendelse til den rette beslutningstager.
Du er proaktiv og kan tage ansvar for din pipeline.
Du er en holdspiller samt dygtig til at holde fokus på målet.
Du elsker at byde ind med viden og ideer.
Du er god til at planlægge og styre din egen tid, så du altid bruger den der, hvor den skaber mest værdi.
Det er ikke et must, men hvis du har erfaring med salg af software og/eller erfaring fra restaurantbranchen, er det en fordel.
Vores team:
DinnerBooking består af ca. 40 medarbejdere fordelt i Norden. Her vil du indgå i vores salgsteam bestående af dedikerede og yderst erfarne kollegaer, som alle brænder for at gøre DinnerBooking til restauranternes foretrukne online bookingsystem.
Vi har det sjovt og spare med hinanden.
Vores kontor er placeret i København tæt på Amagerbro Metro.
En spændende rolle i en voksende virksomhed, hvor du får masser af ansvar og frihed. Desuden bliver du en del af et kontor med en uformel omgangstone, og hvor to dage sjældent er ens.
Arbejdstid: 37 timer om ugen fra 9.00-17.00. (med mulighed for flex)
Der er fast grundløn, provisionsordning og vi har en frokostordning.
Deadline:
Hvis vi har vakt din appetit, så send os din ansøgning hurtigst muligt via The Hub.
Ansøgningen skal sendes via The Hub for at komme i betragtning.
Link: https://thehub.io/jobs/6082aa3cf3a56e0e824c2d64
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nynne Birch, Head of Sales.
This job comes with several perks and benefits