Vil du være med til at gøre børn i hele verden dygtigere til at læse?
Drømmer du om at blive en del af en start-up i rivende vækst og med tårnhøje ambitioner?
Er du udadvendt, serviceminded og tænder du på at give en god kundeoplevelse?
Mangler du et fleksibelt studiejob, hvor du får trænet dine kommunikative evner?
Maneno ApS er et dansk edtech start-up med en mission om at få børn til at blive dygtigere til at læse. Vi søger lige nu en student til vores Customer Experience team, der har ansvar for at gennemføre kvantitative og kvalitative brugeranalyser, gennemgå og systematisere brugerfeedback, optimere vores kommunikation til kunder og besvare kundehenvendelser på mail, chat og telefon.
Som student vil du til at begynde med blive en del af den gruppe, der har ansvar for den daglige håndtering af kundehenvendelser. Disse er ofte komplekse – ellers ville brugerne jo have løst deres problem på egen hånd - så det stiller krav til, at du evner at sætte dig i andre menneskers sted og desuden har en god portion fantasi.
Desuden kræver det, at du har logisk sans og kan bevare roen og dit gode humør også, når vi indimellem skal håndtere henvendelser fra kunder, der ikke har haft en optimal oplevelse.
Afhængig af dine kompetencer og interesser ser vi meget gerne, at du på sigt udvikler og udbygger dine ansvarsområder. Det kan være til andre områder indenfor Customer Experience teamet, men det kan også være i Marketing teamet eller i Product Development teamet.
Dine primære arbejdsopgaver
Screene og besvare skriftlige kundehenvendelser
Yde telefonisk support til kunder, når det er påkrævet
Dine sekundære opgaver
Sekundært forventer vi, at du også deltager i Customer Experience teamets arbejde med løbende at forbedre kundeoplevelsen og optimere kundekommunikationen, fx ved
at sikre at artikler og struktur på Maneno’s supportsite er let forståelig og optimeret til vores brugere
at udarbejde forslag til standardisering af svar på hyppige henvendelser
at analysere kundefeedback fra kvantitative og kvalitative undersøgelser (som du også selv er med til at designe)
Vores forventninger til dig
Du er netop startet eller skal til at starte på en videregående uddannelse
Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Du kan kommunikere flydende på Dansk og Engelsk
Du kan arbejde 10-15 timer om ugen
Det vil være et yderligere plus, hvis du har erfaring og interesse for programmering af fx websites
Vi tilbyder
Fleksible arbejdstider, der løbende kan indrettes efter dit studie
Konkurrencedygtig løn
Bærbar PC og telefon
Et dynamisk team med en uformel omgangstone
Under de første par ugers træningsforløb forventer vi, at du møder ind 2-3 dage om ugen på vores kontor på Østerbro.
Efter at have gennemført træningsforløbet, vil du varetage størstedelen af arbejdet hjemmefra, så det passer ind med dine studieforpligtigelser.
This job comes with several perks and benefits