Hej <indsæt dit eget navn>,
Jeg håber du er vores kommende Senior Product Manager!
Likvido er et fintech startup med fart på. Vi har efterhånden ramt 50+ medarbejdere, og efter 3 år i Danmark, er vi ved at stille kanonerne mod det store udland - og vi starter med England!
Vi er et startup med et internationalt team, hvor produkt-teamet er remote-first. Teamet er spredt rundt omkring i Europa (alt fra Hillerød helt til Kroatien!). Vi taler normalt engelsk i samtlige jobopslag (og til daglig), men til denne rolle skal du kunne tale dansk. Det er vigtigt, FORDI:
Hos Likvido tror vi på empowered product-teams. Vi er kæmpe fans af f.eks. Marty Cagan og tror på product-lead growth. Det er super vigtigt at du kommer tæt på kunderne, og selvom fremtidens store vækst for Likvido er i udlandet, skal du kunne tale med vores danske kunder for virkelig at forstå dem.
Vi automatiserer bogholderiet for vores tusindvis af kunder. Og inden du løber skrigende bort og tænker “neeeeeej hvor kedeligt!”, så giv mig lige en chance!
Tænk lige over det. Din første tanke var “wow, det er kedeligt". Men hvordan tror du vores kunder har det?
Du går trods alt op i produktudvikling. Du er ret teknisk. Du er også lidt en nørd. Din reaktion er ingenting i forhold til vores kunders!
Vores kunder synes virkelig ikke bogføring er fedt. Det er super vigtigt for dem, da det er fundamentet for deres vækst - men det er både svært og kedeligt. Og det er derfor, at Likvido (hvis vi selv skal sige det) er så super vigtig: Vi lader vores kunder fokusere på det de brænder for. Om det er at vækste deres forretning, få mere tid med familien eller dyrke flere hobbyer - Likvido sætter dit regnskab på autopilot!
Hvordan ser rejsen ud:
Jeg får altid hug for at skrive for lange jobopslag. Og hvis jeg skulle skrive hvordan rejsen ser ud, så ville vi slå verdensrekorden for verdens længste jobopslag. Men du kan få den hurtige: Vi tror på at banken, regnskabsprogrammet og bogholderen skal smeltes sammen og være ET system. Vi tror på, at små virksomheder skal have hele deres regnskab i én app.
Vi tror på, at vi er ved at skabe en af de vigtigste virksomheder, fordi vi tillader ejerne af mindre virksomheder at fokusere på det, de brænder for.
Jeg lover, at du får resten på en jobsamtale ;-) se det som et growth-hack for at få dig til at konvertere ind til en 1. samtale!
Vi er ved at bygge vores andet empowered product-team. Det nye produkt-team skal arbejde på at automatisere bogholderiet for vores kunder.
Tanken er, at det skal bestå af 4-6 udviklere, 1 UX’er og dig som Product Manager. I sidste ende vil du være ansvarlig for, at vi bygger de rigtige løsninger og sikrer, at de skaber værdi.
Det gør du gennem:
Prioritere benhårdt, hvad vi skal bygge ud fra de vigtige temaer vi som virksomhed fokuserer på
Virkelig forstå vores kunder, og sikre de løsninger vi bygger også skaber værdi
Specce opgaver, hjælpe udviklerne med spørgsmål & dialog samt sikre kvaliteten er i orden efter release
Product teams løser problemer og bygger ikke bare features. Som Product Manager hjælper du med at identificere problemer og definere løsninger
Stakeholder management. Nej, vi er ikke bureaukratiske - men product management i Likvido SKAL kommunikere med salg/support/CS/management osv.
Indgå i vores løbende koordination med vores andet product team (og på sigt team 3...4...5.. )
Din uddannelse betyder ikke noget for os. Men det er til gengæld vigtigt for os, at:
Du har arbejdet som “Product Manager” eller lignende i minimum 2+ år
Typisk kommer Product Managers jo ud fra design/development/marketing/support, og vi forventer at du samlet set har minimum 5+ års arbejdserfaring (for at sikre du har set/oplevet forskellige ting du kan bruge i denne senior rolle)
Du har erfaring med opgaverne nævnt ovenfor
Du er flydende på dansk og engelsk, da vores team er internationalt
Udover at du får en super flink chef (håber ikke vores Head of Talent fjerner denne sætning), så så joiner du en fed virksomhed med kæmpe ambitioner. Vi er i gang med at bygge et virkelig vigtigt produkt. Og så har vi altså også en fantastisk stemning i vores product-team!
Derudover får du:
Hvis du vælger at møde på kontoret: Lækker frokostordning, snacks og kaffe ad libitum (du kan også bare arbejde remote - dette opslag er skrevet i Krakow!)
Gratis meditation: Vi betaler dit Calm.com eller Headspace-abonnement
Gratis bøger: Du kan købe alle de bøger, du har brug for, for at være foran og lære nye ting
Gratis uddannelse: Når du har arbejdet i teamet i 12 måneder, tilbyder vi at betale din uddannelse (HD eller lignende budget)
Gratis løn: Vores vision er at muliggøre personlig vækst for vores team og forretningsvækst for vores kunder. Hvis du har nået grænsen for personlig vækst som en del af Likvido, vil vi støtte dig, hvis din drøm er at blive iværksætter selv. Hvis du har arbejdet hos Likvido i mindst 3 år, tilbyder vi at betale din løn i de første 3 måneder, så du kan starte din iværksætterrejse
Gratis sport: Vi har ugentlige sportsaktiviteter, der er betalt af Likvido, og vi tilbyder at betale, hvis du vil løbe et maraton eller udfordre dig selv på andre sunde måder
PS:
Vi har et mega fedt deck om den store plan/rejse Likvido skal på, du kan skimme her:
https://drive.google.com/file/d/16xxw5zMovhvHb8txOWhjt0kz-kzkEMOh/view
PPS:
Jeg har skrevet 2 blogindlæg om Likvido her i år, som er relateret til product du måske vil finde interessant ;-)
https://www.larsholdgaard.com/likvido-launching-ap/ (hvordan vi lancerede et helt nyt produkt med kæmpe success)
https://www.larsholdgaard.com/outsourcing-tasks/ (lidt omkring hvordan vi tænker værdiskabelse)
This job comes with several perks and benefits