Er du studerende og vil lære alt om podcasts, skal du søge om praktik hos Podads!
Vi er et dansk podcast bureau, der samarbejder med de største og upcoming podcastere i Danmark.
Vi er eksperter inden for audio annoncering og sammen med vores kunder og podcastere, skaber vi integrerede partnerskaber og kommercielle podcast produktioner. Vi søger en praktikant der har lyst til at udvide sin horisont og hjælpe Podads med at vokse. Praktikforløbet vil byde på en lærerig udvikling, hvor du får mulighed for at få masser af ansvar og forskelligartede opgaver, der giver et solidt afsæt for din karriere i mediebranchen.
Dine primære opgaver:
Vi er et team på 4 personer, og har derfor brug for assistance på tværs af salg, projektledelse og drift af Podads. Du får faste opgaver der skal løses på ugentligt basis, men alt afhængig af hvad du ønsker at lære og udvikle dine kompetencer indenfor, får du mulighed for at drive større projekter inde for projektledelse, salg eller den interne udvikling af Podads som virksomhed.
Resten er op til dig, og du bestemmer hvad du har lyst til at lære og få erfaring med. Det kan være alt fra content produktion, opsøgende salg eller podcast produktion.
Hvem er du?
Du studerer marketing, og/eller kommunikation, skal i praktik og knuselsker podcast. Vi søger en energisk og nysgerrig person med øje for detaljen og struktur. Vi kan have travle dage, hvor evnen til at skifte mellem forskellige opgaver og på samme tid holde hovedet højt i tilfælde af ændringer i sidste øjeblik er vigtige egenskaber.
Vi glæder os til at læse din motivation for at søge praktikopholdet samt CV.
This job comes with several perks and benefits