Har du nogensinde drømt om at blive en del af et dynamisk team, der hjælper og guider de største online coaches med at skabe en solid forretning samt skabe kvalificerede leads? 🎯
I Lenus brænder vi for mennesker og fitness. Vi er den anden hurtigst voksende health tech i Danmark, men vi vil egentligt hellere introducere os selv som en gruppe af kreative og strategiske entusiaster, der lever og ånder for det, vi gør 🚀
Vi tilbyder intelligente softwareløsninger og forretningsudvikling til nogle af de mest fremtrædende coaches fra forskellige nicher inden for sundheds- og fitnessindustrien over hele verden. Sammen med vores partnere har vi hjulpet vores slutbrugere med at tabe over 100.000 kg - og nu får du chancen for at være med på denne unikke rejse.
Vi leder lige nu efter en Social Medie Ekspert, som skal hjælpe vores coaches og Key Account Managers med effektive marketing strategier.
Bliv en del af teamet og vores spændende vækstrejse i Danmark, Sverige, Tyskland, UK og USA 🇪🇺🇺🇸
Så hvad laver I helt præcist? 🏋🏻♂️
Fitness- og sundhedsindustrien pumper i blodet hos Lenus, da vi samarbejder med top 5% dygtigste og bedste coaches i både Danmark, Sverige, England, Tyskland og snart USA.
SoMe teamet fokusere på at hjælpe vores coaches med at mestre deres sociale mediestrategier gennem Instagram, Facebook og TikTok for at generere organiske leads og dermed øge deres omsætning.
Kan du genkende hvad vi leder efter? 🦄
Vi leder efter en talentfuld, struktureret og kreativ kandidat, der har en dyb forståelse for online marketing og herunder sociale medier. Du har et øje for detaljen og ved hvordan, man kombinerer kreativitet med data til at udtænke effektive marketing kampagner.
Derudover har du et indgående kendskab til branding og kan guide coachen om, hvordan man skaber/opretholder et brand og adskiller sig fra konkurrenterne.
Desuden er du up-to-date, når det kommer til de nyeste trends og features på sociale medier, og hvordan man implementerer dem til det formål at opbygge et større reach, mens man genererer kvalificeret leads.
Som Social Medie ekspert i Lenus skal du have erfaring med at opbygge brands og generere leads fra organisk indhold på sociale medier
Opgaver:
· Skabe guidelines for effektive sociale medier kampagner, der er målrettet vores coaches klienters mål.
· Opretholde et højt niveau af up-to-date viden om bedste praksis inden for sociale medier.
· Analysere effektive marketingstrategier og proaktivt tilbyde nye tiltag, idéer, forbedringer samt optimeringer.
· Uddanne vores Key Account Managers vedr. marketingstrategier og de nyeste trends på sociale medier.
· Samarbejde med marketing teamet for at forsikre, at der er en strømlining ml. de organiske strategier og de betalte annoncers initiativer og tiltag.
Kvalifikationer:
Erfaring med sociale medier fra en lignende stilling og dybtgående viden om at opbygge stærke brands og voksende konti på Instagram.
God forståelse for de forskellige kanaler på sociale medier, branding og digitale marketingprincipper 🏋🏻♂️
Kreativ erfaring med at identificere målgrupper og udtænke digitale kampagner, der engagerer, informerer og genererer leads.
Selvstændige og gode sociale færdigheder. SoMe teamet arbejder tæt sammen, men nogle opgaver udføres også individuelt, så det er vigtigt, at du trives under disse forhold.
Evne til at forblive struktureret og performe i et multikulturelt, højt tempo arbejdsmiljø.
Vi afholder samtaler løbende, så ansøg gerne så hurtigt som muligt
Vi ser frem til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits