Backend-udvikler hos Sennos ApS
Går du med en drøm om at være en del af et ungt startup og bygge verdens fedeste software? Vi leder efter en ildsjæl med erfaring indenfor udvikling af skalerbare API-løsninger og databaser, og som har en drøm om at bygge en virksomhed fra bunden. Hos Sennos arbejder vi på at omvælte branchen for dataindsamling ved hjælp af Gamification og Machine Learning. Med vores softwareløsning får virksomheder adgang til data om forbrugerne og branchespecifikke markedstendenser på abonnement. Vi har udviklet betaversionen af vores app, og kan med dig på holdet gå i luften!
Vi er i skrivende stund tre partnere som arbejder fuld tid og vi mangler nu den sidste motor på raketten.
Ansvarsområde:
Du får til ansvar at udvikle en backend bestående af skalerbare API-løsninger på baggrund af specifikke krav defineret i samarbejde med resten af holdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projektmanager og frontend-udvikler, og derfor er erfaring med Flutter, HTML og JavaScript et plus.
Dine kvalifikationer:
Du har arbejdet med eller har kendskab til:
- RESTful
- API Design
- Firebase
- GitLab
- Flutter
Derudover er du en team-player som brænder for iværksætteri og er ikke bleg for at arbejde hårdt for dine drømme.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Ejerandele og indflydelse efter kvalifikationer
- Vi arbejder efter ”Hands-On” principper og giver ansvar til dem der søger det
- Vi er et ungt team med plads til store idéer og personlig udvikling.
Holdet består af tre ildsjæle med vidt forskellige kompetencer indenfor programmering, markedsføring, salg, drift m.m. Vi er 25 år gamle og arbejder alle fuldtid. Vi har kontorpladser på Islands Brygge som kan benyttes i kombination med hjemmearbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Noget for dig, eller interesseret i at høre mere? Så ræk ud til Harald på mail eller - +45 2843 1565.
Sennos.dk
This job comes with several perks and benefits