Er du motiveret for at oversætte vores essentielle tekstmateriale fra dansk til engelsk og blive en del af en ung og uformel kultur i et IT-konsulenthus i vækst?
Så er det nu, du skal spidse ører, for vi er netop nu på udkig efter en English Content Writer på deltid (ca. 7-10 timer/uge) til vores fantastiske Marketing & Communications team i København.
Hos IT Minds har vi indtil nu hovedsageligt arbejdet med tekstmateriale på dansk, men påbegynder nu, med dig på holdet, en rejse mod en langt højere grad af engelsksproget materiale.
Som English Content Writer bliver din hovedopgave, at udarbejde og oversætte IT Minds’ vigtigste tekstmatierale - vores dygtige softwareudvikleres CV’er - til engelsk, i et både grammatisk korrekt og fængende sprog. Dette sker i kontinuerlig og tæt dialog med softwareudviklerne selv og vores salgsteams i København, Aarhus og Aalborg, som løbende bestiller nye eller opdaterede CV’er hos dig.
Dit ansvarsområde vil også indbefatte at oversætte forskelligartet salgs- og marketingmateriale fra dansk til engelsk. Vores website skal derudover udbygges med et engelsksproget site, som du også får ansvaret for at udarbejde.
Du vil i gennemsnit arbejde 7-10 timer om ugen, men i travle perioder kan der være mulighed og behov for, at du arbejder op mod 15 timer ugentligt.
Du fordeler dine timer ud på 2-3 dage pr. uge, hvoraf du sidder fysisk på kontoret minimum én af dagene. Din fleksibilitet ift. hvornår på ugen du lægger dine timer er altafgørende for, at du kommer i mål med dine opgaver.
70 % af din arbejdstid vil gå med løbende at oversætte vores softwareudvikleres CV’er i et grammatisk korrekt, men vigtigst af alt fængende sprog ud fra tekst de selv har udarbejdet. Du bruger din proaktivitet til selv at række ud til udviklerne, hvis du mangler information fra dem, så du når de til tider korte deadlines på CV-bestillinger fra vores salgsteams.
De resterende 30 % af din arbejdstid bruger du på oversættelse af udbudsmateriale, salgs- og marketingmateriale samt skriftlig udarbejdelse af en engelsk version af vores website, hvor indholdet matcher vores danske tone of voice. Du formår selvstændigt og gennem sparring med vores Marketing Manager at prioritere din tid og arbejdsopgaver således at de vigtigste opgaver klares først og alle deadlines overholdes. Her kommer din evne til at besvare det store overblik, selvom du skal koordinere med flere interne stakeholders, dig til gode.
Du tager del i fællesskabet og stortrives i vores uformelle omgangstone og arbejdsstruktur, og IT Minds-kulturen (aka Mindster-kulturen) begynder hurtigt at leve i dig.
Du bliver en del af vores Marketing & Communications team som i dag består af to medarbejdere ledt af vores Marketing Manager som du også vil referere ind til. Teamet holder til på vores Københavnerkontor som ligger i smørhullet mellem Hovedbanegården og Vesterport station, men arbejder på tværs af vores fire kontorer i Danmark og Norge.
Du er højst sandsynligt i gang med en bachelor eller kandidat i engelsk på en videregående uddannelse. Måske læser du en uddannelse indenfor kommunikation og har engelsk enten som modersmål eller andetsprog.
Dine grammatiske færdigheder på engelsk er i top og du kan formulere dig i et sprog der fanger læseren.
Jobbet hos os kan sagtens være dit første studierelevante job men, hvis du allerede har arbejdet med oversættelse af tekster fra dansk til engelsk er det et stort plus.
Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde på kontor og endnu bedre, hvis du allerede kender til IT-branchen - men det er ikke et krav.
… et konsulenthus, der tilbyder skræddersyede, softwareteknologiske løsninger til vores kunder, som dækker alt fra mindre virksomheder til landets allerstørste.
Vi er en ung virksomhed med 180 medarbejdere i en god blanding af erfarne kræfter krydret med studerende og nyuddannede, der befinder sig i begyndelsen af deres karriere, og vi omgås alle hinanden i et miljø, der bærer præg af en høj grad af fleksibilitet, tillid og en særdeles uformel omgangstone.
Vores fællesskab er stærkt, og vi har både morgenboosters, brætspilsklub, ølbryggerklub, gamer- og pokeraftener, fredagsmorgenmad, onsdagskage, fredagsbarer og mere til. Og arbejdstiden er selvfølgelig fleksibel, så den kan gå op med både familieliv, eksamener og fritid.
Kan du se dig selv blive en del af holdet hos IT Minds?
Så send din motiverede ansøgning, karakterudskrift og CV. Den motiverede ansøgning skal være på engelsk. Ansøgninger, hvor den motiverede ansøgning ikke er på engelsk vil ikke komme i betragtning.
Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når den helt rette person er fundet, så tøv ikke med at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Marketing Manager i København, Freja Graf på tlf: 60 19 70 90 eller HR Konsulent Signe Ullerup Fugl på tlf: 22 11 77 23.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits