Er du en driftig datanørd med analytisk overblik? Vil du arbejde hands on med Google Ads og andre former for Pay-Per-Click? Og vil du kickstarte din karriere inden for online markedsføring?
Så er du måske Webamps nye PPC-praktikant med opstart i august 2021.
Webamp er et datadrevet marketing bureau i hjertet af København. Her sidder vores sammentømrede hold af krøllede, kreative, kloge hoveder og nørder med PPC, SEO, social ads og digitalt design.
Bureauet blev stiftet i 2015 med ambitioner om at levere ekstraordinære kundeoplevelser samt digitale løsninger, der skaber mærkbar vækst for vores kunder. På kort tid har vi skabt rivende vækst – men vi er slet ikke tilfredse endnu. Og det er her, du kommer ind i billedet!
Du skal nemlig være med til at opsætte, overvåge og optimere effektive Pay-Per-Click-kampagner i vores PPC-afdeling – og på den måde være med til at løfte Webamp til et endnu højere niveau.
Derfor er det helt ok, hvis du tænker uden for rammerne. At du tør at udforske. Og ikke mindst, at du altid vil være bedre end i går. For som praktikant i Webamp kommer du til at blive alt andet end kaffehenter og flaskepanter.
Mød dine kommende kollegaer, og læs mere om Webamp her: https://webamp.dk/om-os/. Du kan i øvrigt også finde eksempler på, hvordan vi efterlever vores værdier lige her: https://bit.ly/3uVHXyK.
Først og fremmest er du datadrevet og analytisk og er ikke bange for at nørde med data og tal. Du kommer nemlig dagligt til at skulle forholde dig til store mængder data – og eksekvere derefter.
Samtidig har du gode skrive- og kommunikationsevner og har forståelse for, hvordan man skriver fængende annoncer, der skaber call to action og konverterer kliks til kunder.
Endelig er du ikke bange for at flytte fokus fra den ene opgave til den anden med kort varsel. I PPC-afdelingen vil du nemlig ofte skulle reagere og optimere hurtigt, hvis vores kunder ikke får leads nok.
Derudover skal du kunne nikke genkendende til følgende:
Du vil være dygtig til Google Ads og Pay-Per-Click.
Du er engageret, struktureret og målrettet.
Du tør udfordre dét, du allerede ved.
Du er ikke bange for at komme på dybt vand – og lære af det.
Du kommer til at udgøre en vigtig brik i Webamps PPC-afdeling, som hver dag arbejder med opsætning, overvågning og optimering af kampagner for en bred vifte af kunder inden for næsten lige så mange brancher.
Til hverdag vil du i samspil med vores Senior PPC-specialist sikre, at vores kunders betalte markedsføring skaber eksponeringer, leads, kliks og ikke mindst konverteringer.
I praksis vil dine opgaver blandt andet bestå af:
søgeordsanalyser baseret på kundens branche/hjemmeside samt dataanalyse i Google Analytics
tekstforfatning af annoncer
afdækning af kundens behov og situation
analyse af søgeordsmatchtyper
opbygning af kampagnestrukturer/typer (Search, Display, Remarketing og Youtube Ads)
eksekvering af kampagner
optimering af eksisterende kampagner
afrapportering og videre optimering
Adresse: WEBAMP ApS, Vester Farimagsgade 3, 1606 København V
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 30. april 2021
Opstart: August 2021
This job comes with several perks and benefits