Har du teknisk SEO solidt siddende på rygraden? Kan du tænke strategisk og samtidig eksekvere? Og vil du arbejde med både danske og internationale brands i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet? Så er du måske den brik, vi mangler i Webamps SEO-afdeling.
Webamp er et datadrevet webbureau i hjertet af København. Her sidder vores sammentømrede, unge hold af krøllede, kreative, kloge hoveder og nørder med Google Ads, SEO, social ads og webdesign.
Bureauet blev stiftet i 2015 med ambitioner om at levere ekstraordinære kundeoplevelser samt digitale løsninger, der skaber mærkbar vækst for vores kunder. På kort tid har vi skabt rivende vækst – men vi er slet ikke tilfredse endnu. Og det er her, du kommer ind i billedet!
Du skal nemlig gøre vores SEO-afdeling endnu stærkere.
Og det er helt ok, hvis du tænker uden for rammerne. At du tør at udforske. At du ved, at det, der var best practice i går, sjældent er best practice i dag. For Webamp er et bureau med fingeren på pulsen i en branche, hvor beatet hele tiden ændrer sig. Derfor hyrer vi altid folk med ild i øjnene – og aldrig dem, der tror, de ved det hele i forvejen.
Derfor kommer du også til at indgå i et dynamisk team med mange forskellige personligheder. Nogen larmer på kontoret. Andre foretrækker larmende stilhed og arbejder bedst med et noise cancelling headset om ørene og øjnene koncentreret rettet mod skærmen. Nogen har sort humor. Andre har... humor
Vi har dog alle én ting til fælles: Vi er drevet af nysgerrighed og lyst til at eksperimentere.
Vi holder til på det centrale Vesterbro med 180-graders panoramaudsigt over Imperial, Vesterport og den ikoniske SAS-bygning. Her danner spritnye lokaler rammen om en uformel hverdag, hvor der både er plads til dårlige jokes, bordfodbold, brætspil, firmafester, fredagsøl og fitness-klub.
Køleskabet er altid fyldt med sodavand og øl – og den sidste fredag i måneden samles vi alle sammen til den traditionsrige og højt elskede pizzafredag!
Mød dine kommende kollegaer, og læs mere på webamp.dk/om-os.
Du er en ambitiøs tech-savvy, der vil være en del af et uformelt men resultatorienteret bureau med højt til loftet og plads til læring. Vigtigst af alt er du SEO-specialist med teknisk SEO solidt siddende på rygraden – gerne med erfaring fra bureau.
Vi ser gerne, at du:
Har minimum 1 års ‘’hands-on’’ erfaring med søgemaskineoptimering – herunder teknisk optimering samt linkbuilding (strategi, outreach og eksekvering)
Erfaring med at arbejde på Bureau
Har erfaring med at løse komplekse SEO-tekniske problemstillinger – både on-page og off-page
Har kendskab til rangeringsfaktorer og Googles algoritmer
Har erfaring med opsætning og analyse af avanceret tracking
Interesserer dig for teknisk SEO og ved, hvad der rører sig i SEO- og SEM-verdenen
Kan læse SEO-relevant statistik og omsætte analyser til strategier og konkrete handlingsplaner
Kan fremvise positive resultater i forhold til organisk trafik, SERP-placeringer og konverteringer fra tidligere samarbejder
Har gode HTML-færdigheder i forhold til SEO
Har kendskab til SEO-værktøjer og CMS’er som Ahrefs, SEMRush, Google Search Console, Keyword Planner, Analytics,Tag Manager, Ahrefs, Screaming Frog, Wordpress, Magento, Smartweb etc.
Er selvkørende men også trives i et resultatdrevet holdmiljø
Altid vil være bedre i dag, end du var i går
Har gode kommunikationsegenskaber i både skrift og tale
Det er et plus, hvis du har en eller flere Google-certificeringer (for eksempel Google Analytics Certification)
Du kommer til at udgøre en vigtig rolle i Webamps SEO-afdeling. Her vil du i samspil med vores tekniske SEO- og content-hold sikre, at afdelingen altid kan løfte alle SEO-mæssige udfordringer anno 2021.
I praksis vil dine opgaver blandt andet bestå af:
Planlægning, eksekvering og løbende vurdering af SEO-relaterede opgaver
Udarbejdelse og analyse af søgeord, som matcher kundernes forretningsområder
Løbende koordinering med webdesignere og udviklere ved implementering af
SEO-relaterede opgaver
Udarbejdelse og eksekvering af tekniske audits samt analyse og implementering af tekniske anbefalinger med henblik på at løse hastigheds- og crawling-udfordringer
Implementering og fejlfinding af struktureret data
Samarbejde med vores content-hold
Udarbejdelse og udvikling af ‘’best practice’’ SEO-guidelines i forhold til content
Identificering af behov for forbedring af sidestruktur, intern linkstruktur, kildekode og udvikling af content
Løbende kundekontakt – herunder opstartsmøder, statusmøder og rådgivning i samarbejde med vores account manager og business developer
Løn efter kvalifikationer
MacBook Pro, 2 skærme og andet nødvendigt udstyr
En stilling med stort ansvar for både dine og dine kollegaers kunder
Fleksibilitet og frihed til at forme din egen arbejdsuge
En plads på et erfarent specialist-hold, hvor personlig udvikling og daglig sparring er i højsædet
Faglig og personlig udvikling – adgang til kurser, workshops, seminarer og relevante læringsværktøjer og -platforme (for eksempel BrightonSEO, DISC-workshops ved Klaus Veile og kursus i ved Jens Ladegaard)
At arbejde med både danske og internationale brands
Diverse medarbejderfordele og frynsegoder
Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til sjov og personlige quirks
Send din ansøgning og dit CV til Frederik Rosenkilde. Vi holder jobsamtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Frederik Rosenkilde på telefon 28 15 70 86 eller på mail job @ webamp.dk
Adresse: WEBAMP ApS, Vester Farimagsgade 3, 1606 København V
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 31. Marts 2021 - Vi afholder løbende samtaler
Opstart: Hurtigst muligt
This job comes with several perks and benefits
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Easy access and treehugger friendly workplace.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.
Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.