Initiativrig Softwareudvikler

Salary Competitive

Ung startup handelsvirksomhed søger softwareudvikler med lyst til at sprinte Om opgaven Du kommer til at vedligeholde og videreudvikle vores eksisterende IT-løsning bygget i Podio, Node.js og HTML/CSS/Bootstrap og integreret med eksterne web services. Det betyder, at du skal analysere og forstå vores arbejdsgange, eventuelt foreslå effektiviseringer, og omsætte disse til tydelig dokumentation.


Initiativrig Softwareudvikler

Ung handelsvirksomhed søger softwareudvikler med lyst til at sprinte


Om opgaven

Du kommer til at vedligeholde og videreudvikle vores eksisterende IT-løsning bygget i Podio, Node.js og HTML/CSS/Bootstrap og integreret med eksterne web services. Det betyder, at du skal analysere og forstå vores arbejdsgange, eventuelt foreslå effektiviseringer, og omsætte disse til tydelig dokumentation. Du skal ikke kode alt selv, men skal søge de bedste og billigste funktionsbiblioteker og web services, som du konfigurerer og integrerer med de specialkomponenter, som du selv bygger. Du skal selvfølgelig også teste og idriftsætte hele IT-løsningen.

Da vi løbende udvikler forretningen og vores arbejdsgange, skal du hele tiden sprinte for at følge med. Hvis du er bekendt med Scrum eller Kanban, så kommer du til at passe godt ind i vores team.

Du kommer også til at forbedre vores IT-løsning med henblik på større fremtidssikring. Det betyder, at du skal omstrukturere kritiske komponenter, udvikle en stærkere arkitektur og indarbejde større IT-sikkerhed. Det betyder også, at du skal automatisere test og idriftsættelse af IT-løsningen og løbende vurdere nye teknologier, der kan effektivisere din arbejdsdag og vores fælles forretning.

Om os

Vi er en nytænkende handelsvirksomhed, der løbende udvikler nye handelskoncepter. I starten afprøvede vi koncepterne uden større IT-understøttelse, men efterhånden som de demonstrerer bæredygtighed, sætter vi strøm til de underliggende arbejdsgange. Og det er her, at du får travlt.

I dag udbyder vi følgende koncepter:

PANTSAT.DK køber kundernes værdigenstande til ca. 50 % af værdien og giver kunden en ret til at tilbagekøbe genstanden for det udbetalte beløb plus omkostninger. Det er en moderne tilgang til klassisk pantsætning og et stærkt alternativ til kviklån og kassekreditter.

STRAKSSALG.DK supplerer PANTSAT.DK for de kunder, der ikke ønsker en tilbagekøbsret, men som i stedet blot vil afhænde deres værdigenstand.

The Vintage Trade, ChronoCollective, Vintage Smykker CPH og Nordisk Guld er alle forskellige produktspecifikke variationer over samme tema. Fælles for alle koncepter er handel med værdigenstande.

Vi blev stiftet i 2018 og tæller i dag 4 fuldtidsansatte og 2 studentermedhjælpere. Du bliver derved en af de første i virksomheden og er med til at skabe vores fælles kultur.

Om dig

Du er nyuddannet softwareudvikler eller har nogle få års erfaring.

Du har en struktureret tilgang til softwareudvikling og du forstår at dokumentere dit arbejde.

Du kender ikke nødvendigvis alle vores anvendte teknologier, men du er ikke bange for at lære dem. Derimod kender du adskillige kilder og fora hvori du finder svar på alverdens spørgsmål om teknologierne og om måder at løse svære problemer på.

Du har forståelse for vores behov for at skabe hurtige ændringer i systemerne og du accepterer derved i perioder at leve med teknisk gæld. Omvendt forstår du vigtigheden i løbende at renovere systemerne, fjerne teknisk gæld og fremtidssikre den platform, som understøtter vores virksomhed. Du tager med andre ord ansvar for IT-løsningen.

Du er en dygtig programmør, der skriver letforståelig kode. Men du er også kommercielt drevet og vil hellere købe og genbruge end at skrive al kode selv.  Du ser dig selv som en fullstack-udvikler og blæksprutte, der får alle IT-ender til at mødes.

Om ansættelsen

Vi ser gerne at du starter hurtigst muligt - vi vil løbende invitere til samtale.

Du ansættes til fuld tid på funktionærkontrakt.

Vi tilbyder en løn, der sættes efter kvalifikationer.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde i perioder under skyldig hensyntagen til arbejdets karakter, samt er der mulighed for at aftale din deltagelse i relevante uddannelseskurser eller seminarer.

Spørgsmål

Hvis du har nogle spørgsmål eller lyst til at vide mere omkring virksomheden eller stillingen, så kontakt Sander Rasmussen på 31 26 25 80

For more information or questions please contact us at info@nofipa.dk or phone number 31262580

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free lunch
Free lunch

Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Central office
Central office

Your local office is your anchor point, thus, we placed it centrally at your convenience.

Working at
nofipa

nofipa er en hurtigtvoksende handelsvirksomhed, der specialiserer sig i at købe brugte genstande og videresælge dem. Vi driver en række brands og koncepter, hvor vi køber alt fra guldsmykker, designer tasker, ure og elektronik. Brands: NordiskGuld: Salg af guldsmykker - shop.nordiskguld.dk The Vintage Trade: Salg af designer tasker - www.thevintagetrade.dk PANTSAT.dk Vores virksomheds overordnede formål og langsigtede mål er at gøre penge nemmere og bedre tilgængelige for alle. Vores værdi kommer af at løfte både nuværende kundebehov bedre end andre løsninger på markedet, samt adressere et samfundsmæssigt dødvægtstab. Eftersom der er en stigende efterspørgsel på adgang til her-og-nu finansiering. Vi vil løse disse udfordringer ved at gøre penge tilgængelige gennem deres værdigenstande. Vores koncept kan bedst sammenlignes med en pantelåner.

Read more about nofipa

company gallery image