GreenMobility A/S er en dansk udbyder af elektriske dele-bybiler. Vores hundredevis af eldrevne biler bringer dig hurtigt og miljørigtigt gennem byen, uden at du behøver bekymre dig om dyr parkering, forsikring og opladning af bilerne. Nøglen til alle bilerne finder du i app’en. Vi har siden starten i 2016 arbejdet på at skabe en nem og grøn transportform, og vores ambition er, at være i mange byer inden udgangen af 2021.
Vil du bruge dit gode humør og din sans for overblik til at hjælpe med at den grønne omstilling i praksis går glat?
Du bliver en del af en ung virksomhed og et ungt team med fart på. Her er vi sammen om at udvikle virksomheden med vores gode idéer. Det gør du, mens du hjælper vores kunder over mail og telefon med deres udfordringer.
Udover du hjælper kunderne med større og mindre daglige udfordringer, er der plads til konkurrencer, sjov og at slutte ugen med en fredagsøl eller -sodavand. Så spørgsmålet er: Skal du til at have et sabbatår, eller søger du et studiejob, hvor du kan bruge dine evner til at holde overblik og hjælpe kunder?
Velkommen til Customer Service i GreenMobility
GreenMobility har en flåde på omkring 700 eldelebiler i København, Aarhus, Malmø og Gøteborg, som vores kunder kan leje på minutbasis. På vores kontor i København C er vi 40 kolleger. Du bliver en del af Customer Service sammen med 9 andre – 4 på fuldtid og 5 på deltid.
”Det er os, der har kontakten med kunderne. Det kan være, at en kunde har problemer med at låse en bil op eller afslutte turen eller har haft en dårlig oplevelse. Du hjælper dem og løser deres problem. Det kan også være, at en kunde har spørgsmål til afgifter eller fakturaer. I løbet af en arbejdsdag kommer du omkring mange forskellige opgaver,” fortæller CMO Steffen Frølund.
Koordiner bilerne
Det er også dig og dine kolleger, der står for at koordinere bilerne. Du har overblikket over, hvor bilerne er, og hvilke der trænger til at blive ladet op. Du sørger for, at vores Street Team kører bilerne til opladere og de områder, der mangler biler
Empati og overblik
For at blive rigtig god i stillingen besidder du disse evner? Du har masser af empati. Det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i kundernes frustrationer, for så kan du give dem den rådgivning, de har brug for
– på både dansk og engelsk (svensk eller finsk er et plus).
- Du har et stort overblik. Du kan holde overblikket over vores biler i hele København og dine sager, så når du går hjem fra en vagt, er bilerne, hvor de skal være, og dine sager er lukket.
- Du er vant til at arbejde med IT, for du kommer til at arbejde i vores systemer.
- Du kan lide, at tingene ændrer sig. Vi er en ung virksomhed, som hele tiden tilpasser os vores kunders behov, så der kommer løbende ændringer.
Vil du arbejde fuldtid eller deltid?
Arbejdstiderne er typisk mellem kl. 16-22 og der er vagt mellem en og tre dage om ugen, og du har vagt hver tredje weekend.
Uanset om du er fuldtid eller deltid, hjælper vi hinanden med at bytte vagter, så vi får det hele til at gå op.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte CMO Steffen W. Frølund. Hvis du kan se dig selv som en del af holdet, så send din ansøgning til os. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg stillingen allerede i dag.
This job comes with several perks and benefits