TOMORROW søger en dygtig projektleder, der ligesom os ved, at den vigtigste udfordring, vi står overfor, er at sætte strøm til den bæredygtige omstilling af vores samfund. Tiden er nu. Inspirationen er stor. Løsningerne inden for rækkevidde. Hjælp os med at inspirere danskere vidt og bredt til at omlægge deres hverdag og livsstil.
Vi søger en dygtig projektleder, der ligesom os ved, at den vigtigste udfordring, vi står overfor, er at sætte strøm til den bæredygtige omstilling af vores samfund. Tiden er nu. Inspirationen er stor. Løsningerne inden for rækkevidde. Hjælp os med at inspirere danskere vidt og bredt til at omlægge deres hverdag og livsstil. Arbejdet sker i samarbejde med en lang række danske fonde, virksomheder, bevægelser og organisationer, der støtter TOMORROW. Du vil blive del af et lille og erfarent team, drevet af høj ambition, smil, optimisme, højt til loftet og kort til beslutninger. Vi søger en projektleder på fuld tid. Denne projektansættelsen er til besættelse hurtigst muligt og løber resten af året til slut december 2020. Mulighed for forlængelse.
Kort om TOMORROW
TOMORROW er en nystartet organisation der sætter fokus på, hvilke initiativer, handlinger og ny adfærd vi som borgere, virksomheder, civilsamfund, organisationer og institutioner kan begynde for at bidrage til et bæredygtigt samfund. TOMORROW producerer en række projekter herunder en talk-serie, netværks-arrangementer og en række ‘challenges’, hvor danskere kan prøve kræfter med en bæredygtig adfærd og hverdag. TALKS-serien løber af stablen i efteråret/vinteren 2020.
Arbejdet:
Som TOMORROW’s projektmedarbejder får du ansvar for:
Udvikling og afholdelse af TOMORROW’s TALKS-serie, der i efteråret vil bevæge sig rundt i landet med et spændende program af bæredygtighedens helt store stjerner og fremmeste projekter.
Du er:
God til at projektlede og holde fokus på de vigtigste prioriteter.
Kan drive en process fra A-Z (i tæt supervision med organisationens ledelsesteam).
Er en venlig og nysgerrig kontaktperson for vores fantastiske partnere, der har masser af gode ideer til vores udvikling og arbejde
Kendskab til bæredygtigheds dagsordenen er en fordel.
Trives med at arbejde i nystartede projekter, hvor alles ideer og gode kræfter gør en forskel.
Har erfaring med at afvikle arrangementer og ikke er bleg for at smøger ærmerne op.
Har minimum 3 års erfaring indenfor event-branchen eller bæredygtighedsområdet.
Har kørekort.
Har let til smil, latter - og lyst til at diskutere, udvikle, undersøge og være nysgerrige sammen med os.
Vi er:
En nystartet organisation, der over de næste år har store ambitioner om at sætte en række forskellige initiativer, arrangementer og kampagner i søen for at inspirere borgere, virksomheder og ledende organisationer til at blive en del af et bæredygtigt samfund.
Vi vil inspirere og styrke troen på, at vi i fællesskab kan skabe en bæredygtig fremtid.
Et lille team, der brænder for dagsordenen har årelang erfaring fra iværksætteri, bæredygtighed, event-afvikling.
En gruppe der sætter stor pris på en uhøjtidelig arbejdsplads med plads til mennesker, grin, ideer, debat, hårdt arbejde og endnu mere sjov.
Rammer for ansættelse
I første omgang leder vi efter en ny kollega på en 7 måneders-projektansættelse. Der er mulighed for forlængelse eller øvrige projekter efterfølgende.
Stillingen er fuldtid og arbejdspladsen er lige ved Østerport station i København.
Der skal beregnes rejsedage, da vores arrangementer afvikles flere forskellige steder i landet.
Deadline: 8 juni
This job comes with several perks and benefits