Går du med en drøm om at blive journalist, eller elsker du bare at snakke med spændende folk og skrive om det? Så er det DIG, vi søger hos Webamp. Vi er et digitalt bureau i hjertet af København, hvor kulturen er i fokus. Vi har pizzafredag bordfodbold og højt til loftet. Under corona-krisen spillede vi hver dag kl. 12.30 et online-spil – og pizzaen fik vi sendt hjem, så vi kunne være sammen hver for sig. Læs mere om vores kultur her: https://bit.ly/3d0MRk0
Hos Webamp laver vi SEO, PPC, content og hjemmesider – og vi er gode til det. Hvis du ikke ved, hvad SEO og PPC er, skal du alligevel læse videre. Det står nemlig for Search Engine Optimization og Pay-Per-Click.
Webamps mission er at optimere vores kunders tilstedeværelse på internettet, og det har vi haft stor succes med. Kultur er rigtig vigtigt hos Webamp, og vi bestræber os på at have et tæt forhold internt i virksomheden, men også til vores kunder.
Og det vil vi gerne invitere dig til at blive en del af. Ud over at spille bordfodbold, spise pizza og hygge med os, skal du også lære en helt masse, få udvidet dit netværk og skrive en masse spændende artikler og interviews. Webamp skal være den platform, hvorfra du kan tage det næste skridt i din karriere.
Hvad du får ud af et praktikophold hos Webamp
Stor indsigt i, hvordan du ranker bedre på Google samt som virksomhed kan optimere indtjeningen via din tilstedeværelse på internettet
Adgang til specialister inden for design, content, SEO og PPC
Du får udvidet dit netværk betragteligt – og vi målretter det i forhold til, hvordan du ser din fremtidige karriere
Hvad forventer vi af dig?
At du skriver godt og brænder for at blive endnu bedre
At du går til opgaven med energi
At du ikke er bange for at gå i dialog med mennesker
At du kan påtage dig opgaver og arbejde selvstændigt
Hvad er dine opgaver?
At producere content i form af artikler og interviews inden for emnerne ledelse, strategi, kultur, iværksætteri/bootstrapping og marketing
At interviewe en række førende personer inden for de respektive områder
Lyder det som noget for dig, så skriv endelig til os – vi garanterer, at din læringskurve bliver stejl, spændende og ikke mindst rigtig sjov.
This job comes with several perks and benefits